Kompetence bank
Kompetence bank
Vi vil gerne have en aktiv kompetencebank, hvor alle med tilknytning til klubben (forældre, trænere/ledere, frivillige etc.) er noteret ift. evner, erfaring, uddannelse, kompetencer osv.
Vi har forståelse for, at ikke alle kan påtage sig faste frivillige opgaver i klubben, men vi forventer, at alle byder ind med hjælp en gang i mellem, og det vil være til stor gavn, hvis vi har ”fagfolk” at trække på til forskellige opgaver. F.eks.:
- Håndværkere. Der er selvfølgelig løbende vedligehold, hvor vi har brug for forskellige håndværkere – så hvis du har en håndværksmæssig baggrund, må du meget gerne skrive dig op i kompetencebanken, og du kan forvente at blive kontaktet med henblik på en afgrænset opgave indenfor dit fagområde.
- Journalister er selvskrevne – men det kan også være, du bare er ret god til at formulere dig skriftligt. Vi har af og til mulighed for at søge fonde eller indstille frivillige til forskellige priser, og det vil vi kunne gøre brug af i langt højere grad, hvis vi kan uddelegere skrivearbejdet.
- AD’ere, grafikere og den slags kreative kræfter. Til foldere, indbydelser og andet grafisk materiale.
- Til forskelligt forefaldende arbejde.
- Byd meget gerne ind, hvis du kan noget, som vi en gang i mellem kan få brug for i en fodboldklub – og det kan være meget andet, end hvad der er nævnt ovenfor.
Kompetencebanken bliver ikke offentlig tilgængelig, og det er til enhver tid ok, at sige fra overfor en opgave, selv om man er skrevet op.
Hvis du vil hjælpe med klubarbejdet indenfor dit eget fagområde eller interesseområde så kontakt klubben på kontakt@vejleboldklub.dk. På forhånd tak.