Menu

Intens træningskamp mellem U16 Liga 1 & U17 Liga 1 – Vejle Boldklub

image
15. august 2018 kl. 14:25

 

Tirsdag d. 14/08-18 udgjorde Bane 8 i VB Parken pladsen for en træningskamp internt i Vejle Boldklubs ungdomsafdeling. Klædt i hvidt stod U16 Liga 1 klar med et hold bestående af 21 spillere over for U17 Liga 1 iført rød dragt og 19 spillere.

Der blev spillet 65 minutter samlet, hvor U16 Liga 1 fordelte spilletiden med én halvleg til hver deltagende spiller på nær målmand Nicklas Lærke Hansen samt midtstopper Alexander ”GS” Sørensen, der begge fik fuld tid. Inden kampen begyndte, havde årgang 2003 en noget barsk ”opvarmning”, der bestod af 2 x 6 minutters 20/10 løb.

Om det var disse hårde løb, der gjorde, at banens yngste VB-hold var noget på hælene i kampens indledning, kunne der godt være noget om. I hvert fald trykkede ældste årgangen klubkammeraterne helt i bund i de første 7-8 minutter, hvor næsten kun uheld forhindrede U17-holdet i at score. Spilovertaget fortsatte frem til det 20. minut hvorefter at yngste årgangen fandt rytmen og udjævnede den forskel, der havde været i spillet indtil da. De sidste knap 10 minutter af første halvleg endte så med et mindre spilovertag til U16-holdet, hvor både Batughan Öksüm & Niklas Dupont Sigtenborg kommer til chancer. Første halvleg endte som den startede, 0-0.

 

I halvlegen skiftede U16 ni markspillere, mens at U17 skiftede over en håndfuld spillere. Med så mange udskiftninger gav det et næsten forventet afbræk i det ellers flydende spil, som slutningen af første halvleg bød på. Første mål kom knap 10 minutter ind i anden halvleg, hvor ivrige Gedeon Bisimwa fra U16-holdet fik en friløber og smækkede den i kassen. Der blev appelleret for offside, men dommeren vurderede i situationen, at det var en U17-spiller, der rørte bolden ifm. med oplægget til målet.

Mål nummer to kom, da Malte Bækgaard aggressivt presser U17-forsvaret meget højt på banen og kløgtigt får erobret bolden og sender den i kassen. Det bliver der prompte reageret på fra ældste årgangen, da de kort tid herefter får reduceret: Amro El-Jechy sendes flot i dybden på en lang pasning fra Mathias Andersen og scorer sikkert.

Der bliver herefter presset godt på for udligningen. Det var tydeligt at mærke, at begge hold var opsatte på at vise hvad de kunne, hvilket fra start til slut gav god matchning for begge hold i en intens og interessant kamp. I forsøget på at gribe udligningen, blev de rødklædte dog fanget i en omstilling, som gav Simon Bjerrum Jørgensen muligheden for at øge føringen, hvilket han gjorde. I slutningen af kampen lykkedes det Elias Simonsen fra U17 at reducere endnu en gang til kampens slutresultat:

VB U16 Liga 1 vs. VB U17 Liga 1: 3-2

1-0 Gedeon Bisimwa

2-0 Malte Bækgaard

2-1 Amro El-Jechy

3-1 Simon Bjerrum Jørgensen

3-2 Elias Simonsen

 

Vejle Boldklub U16 Liga 1 startede med følgende spillere:

  • Nicklas Lærke Hansen
  • Jonathan Bro /Anfører (Future Vejle klub Hover IF)
  • Wilhelm Stage Olesen
  • Alexander ”GS” Sørensen (Future Vejle klub Bredballe IF)
  • Christian Jørgensen
  • Alen Merusic
  • Lucas Hove
  • Reda Tariq
  • Batughan Öksüm
  • Frederik Mølgaard (Future Vejle klub Skibet IF)
  • Niklas Dupont Sigtenborg (Future Vejle klub Daugård IF)

 

På bænken (alle indskiftet i halvlegen):

  • Atal Rahmani (Future Vejle klub Bredballe IF)
  • Fahad Awad
  • Gedeon Bisimwa
  • Jacob Peetz (Future Vejle klub FB Fodbold)
  • Joachim Kvejborg (Future Vejle klub Engum UI)
  • Jonas Duedahl (Future Vejle klub Bredballe IF) – Skadet under opvarmning ikke benyttet
  • Malte Bækgaard (Future Vejle klub Bredballe IF)
  • Mathias Andersen
  • Sebastian Hansen (Future Vejle klub Engum UI)
  • Simon Bjerrum Jørgensen

 

Trænere: Frank Rasmussen & Malte Skau

 

Træningskampe U16 Liga 1 efterårssæsonen 2018:

22/07: Vejle Boldklub vs. Seljord IL 4-1

23/07: Vejle Boldklub vs. Bryne FK 10-0

24/07: Vejle Boldklub vs. Skarphedin Fotball 6-0

24/07: Vejle Boldklub vs. FK Toten 3-0

25/07: Vejle Boldklub vs. Lervik IF 3-0

25/07: Vejle Boldklub vs. Skagen IK 3-1

26/07: Vejle Boldklub vs. Notodden FK 1-2

09/08: Vejle Boldklub vs. AC Horsens 2-0

12/08: Vejle Boldklub vs. Herning Fremad 9-0

14/08: Vejle Boldklub vs. Vejle Boldklub U17 Liga 1 3-2

22/08: Vejle Boldklub vs. DBU U23 Kvindelandsholdet

Kampe

Vundet

Uafgjort

Tabt

Mål for

Mål imod

Målscore

10

9

0

1

44

6

+38

Luk