Mange gode oplevelser til årets KUV udtagelsestræning
36 drenge fra årgang 2005 var fredag og lørdag samlet i VB Parken til årets KUV udtagelsestræning.
De 36 drenge kommer fra Vejle Boldklubs lokale samarbejdsklubber. Trænerne i de lokale klubber har selv indstillet de drenge, som potentielt kunne tilspille sig en plads på et samlet talenthold for årgangen.
De lokale drenge startede naturligt en smule nervøst ud, men niveauet var stødt stigende hele forløbet igennem og endte også med nogle rigtig flotte mål, vilde finter, præcise pasninger og akrobatiske redninger. Udover de fodboldmæssige oplevelser har drengene også grundlagt en masse nye venskaber, som de forhåbentligvis kan bygge videre på i deres videre "fodboldkarriere".
Formen var i år ændret til at være en række kampe mellem 4 blandede hold, som på forhånd var blevet lavet. 4 af Vejle Boldklubs egne U12 spillere var også fordelt på holdene for at give talentspejderne en mulighed for at vurdere dem overfor spillerne fra samarbejdsklubberne.
Vejle Boldklub stillede med en række meget kompetente talentspejdere i form af trænerne på holdene fra U10 og helt op til U19 Liga inkl. talentchefen, målmandstrænerne, A+ og K+ trænerne. Dertil kom også en række af VBs dygtigste ungdomselitespillere som trænere for holdene og Oliver Drost og Kim Elgaard fra 1. divisionsholdet som dommere om fredagen. Desuden var Vejle Boldklubs U13 drenge inviteret med som talentspejdere, for at få indsigt i, hvad trænerne i klubben kigger efter og dermed bidrage til deres egen fodbolduddannelse. Dermed kommer der noter fra over 40 talentspejdere med i udvælgelsen af årets KUV hold for årgang 2005.
Når de dygtigste spillere er valgt ud vil holdet blive offentliggjort og alle får besked uanset, om de er udtaget eller ej. De udtagede spillere vil i foråret være i et forløb hos KUV, hvor de stadig er tilknyttet deres lokale klubber, men samtidig skal træne med nogle af VBs uddannede trænere.
Et stort tak til alle spillere, trænere og forældre fra samarbejdsklubberne for nogle gode dage og det store arbejde der bliver gjort i hverdagen for at skabe så dygtige fodboldspillere i området som muligt.
De 4 hold i weekenden var:
RØD
Ramus Friis Sørensen (Ammitsbøl/Egtved)
Markus Neumann (Ammitsbøl/Egtved)
Albert Gantzler (Give Fremad)
Silas Clifford Valbak (Hedensted IF)
Christian Marke Sørensen (Skibet IF)
Jonathan Højen Sonnenburg (Smidstrup/Skærup IF)
Simon Aas Larsen (Vejle Boldklub)
Frederik Roslyng (Juelsminde IF)
Oliver Sørensen (Bredballe IF)
HVID
Sebastian Bræmer (Ammitsbøl/Egtved)
Emil Isaksen (Ammitsbøl/Egtved)
Lucas Smith (Engum UI)
Holger Sandholm (Give Fremad)
Lasse Kragh (Jelling FS)
Valdemar Brogaard Jørgensen (Hedensted IF)
Magnus Gårde Jensen (Smidstrup/Skærup IF)
Noah Møller Hovslagare (Tørring/Ølholm)
GRØN
Mads Emil Mikkelsen (Ammitsbøl/Egtved)
Hjalte Kristensen (Give Fremad)
Magne Rye Ottosen (Give Fremad)
Magne Lind Thychosen (Jelling FS)
Svend Lindstrøm Hansen (Hedensted IF)
Johan Gamst Pedersen (Sole IF)
Tasal Rahmani (Vejle Boldklub)
Simon Tønnesen (Juelsminde IF)
Rasmus Bank Larsen (Vejle Kammeraterne)
GRÅ
Nicolaj Buchhave Jensen (Ammitsbøl/Egtved)
Nicklas Bille True (Ammitsbøl/Egtved)
Noah Fyhn Hougaard (Give Fremad)
August Lydiksen (Jelling FS)
Lasse Flø (Hedensted IF)
Lukas Henriksen (Vejle Boldklub)
Mahias Dalgas (Vejle Boldklub)
Axel Hornsey (Juelsminde IF)
Hampus Møller Hovslagare (Tørring/Ølholm)
Asbjørn Kjærsgaard (Bredballe IF)