Menu

Nyt træningstiltag skal matche de yngste talenter bedre

Malte Skau, Peter Lund
02. juni 2016 kl. 22:13

Vejle Boldklubs U10 og U11 drenge har valgt at slå deres træninger sammen hver torsdag for at sikre et bedre matchningsniveau til alle spillerne på årgangene 2006 og 2005.

Tiltaget har nu kørt i tre uger, og har indtil videre været en stor succes. Det er tydeligt at de spillere med de mest modne kompetencer på særligt 2006-årgangen nu bliver matchet yderligere end de er vant til fra deres normale årgangstræninger. Spillerne er hurtigt blevet mikset på tværs af årgangene uden problemer, da træningstemaerne har fungeret efter klubbens røde tråd. Alle spillerne er altså naturligt vant til den meget teknisk prægede træning. Trænerne evaluerer alle spillere fra gang til gang og får dermed mulighed for at matche alle spillere på et niveau der er skræddersyet til dem i hver eneste træning.
Udover dette nye tiltag arbejder Vejle Boldklub hver dag meget med at sikre den bedste matchning af flere spillere. Mindst en gang om ugen træner spillere fra årgang 2005 op med 2004'erne. Det samme gælder for årgang 2004, der sender spillere op til årgang 2003. Dermed skabes der også et tydeligt bindeled mellem børne- og ungdomsafdelingen, hvor spillerne tidligt forberedes til de forskelle der er på aldersgrupperne.

Udover fordelene, der er kommet ud af det for spillerne, har det også givet god mulighed for de to trænerteams til at sparre med hinanden i den daglige træning. Det har givet en god dynamik mellem de to årgange, og er helt sikkert en løsning, der fremover vil kunne bruges til lignende årgange.

Fællestræningen vil fortsætte sæsonen ud, hvorefter trænerteamsene vil evaluere på om det skal fortsætte efter sommerferien.
Luk