Menu

Samarbejde om børnefodbold for drenge mellem Nørremarken Forenede Sportsklubber (NFS) og VB

08. marts 2018 kl. 11:09

I erkendelse af, at vi i VB har haft store udfordringer med at samle medlemmer i de alleryngste årgange, primært grundet vores geografiske placering, har VB gældende fra udendørssæsonens start indgået et samarbejde med NFS om børnefodbold for drenge i årgangene U5 – U10.

Det betyder, at fremover foregår fodbold for drenge i disse årgange i NFS-regi med træning ved NOVA-skolen, og da NFS ikke har ældre årgange end U10 er det planen at alle drengene skal spille videre i VB fra U11.

Drengene bliver medlem af NFS, men vil spille under navnet ”NFS/VB”, og NFS og VB vil have en rolle med at få igangsat trænerkurser for trænerne i NFS og vil også jævnligt besøge NFS-træningerne og hjælpe til med gode råd og ideer til træningerne.

Alle drenge, der spiller fodbold i NFS vil fremover få en billet til hjemmekampene på Vejle Stadion, som ”almindelige” VB-medlemmer får.

Vi har i VB selv taget initiativ til dette, og har haft nogle særdeles konstruktive møder med NFS, og håbet er, at vi ved at placere børnefodbolden i nærområdet, have fokus på træneruddannelse og samarbejde i almindelighed kan få endnu flere drenge fra området til at spille fodbold – først i NFS og senere i VB.

I en overgangsordning, er det besluttet, at VBs nuværende U10-årgang fortsætter i VB, og skal altså ikke starte op i NFS til foråret.

Vi glæder os til et spændende samarbejde med NFS

Luk