Status på U17 afdelingen
Kurt Christensen, cheftræner U17 2div. Sætter ord på opstarten i U17 afdelingen.
Opstart efter sommerferie, er en kæmpe udfordring, da turneringen starter ret efter skole start, så der er ikke lang tid til træninger og til at komme i form. Vi fik også den første kamp flyttet, for det var umuligt at stille hold med vores egne spillere.
Vi har desværre meget få spillere til rådighed, så vi er helt afhængige af hjælp fra elite afdelingen. ( U16 og U17 liga ) Vi har et rigtig godt samarbejde med Søren Lykkes tropper, og de spillere vi får med, gør stort set forskellen hver gang.
Første kamp blev imod FC Fredericia, hvor vi havde spillere med som vi stort set ikke havde trænet med. Vi fik god hjælp fra elite afdelingen, ellers havde det været umulig, at stille hold. Vi fører 2 – 0 ved pausen, og vi havde helt styr på modstanderen. Jeg foretog et par udskiftninger ved pausen, og det var en fejl, og den fejl var ved at koste point, i løbet af 10 min. var stillingen ændret til 2 – 3. Vi fik dog hevet det ene point hjem i overtiden, direkte på frispark til 3 – 3.
Kamp nr. 2 var hjemmekamp imod Ikast FS, en kamp som også endte 3 – 3, her var vi også foran 2 – 0 ved pausen, og vi spillede en rigtig god halvleg, i anden halvleg manglede vi noget energi, og midt i halvlegen stod der 2 – 2. I denne kamp var det modstanderen, som udlignede kort før tid, meget ærgerlig point tab.
Næste kamp Odder, en kamp som vi tabte 2 – 0 på deres bane.
Herefter gik turen til Haderslev, som ikke havde sat point til. Det så også længe ud til, at fortsætte sådan. Pludselig fik vi ny energi og vi endte med at vinde kampen 2 – 1, det var et rigtig godt resultat og 3 gode point på kontoen.
Så var vi klar til, at tage imod Herning Fremad hjemme, her var vi klart bedre end modstanderen og vinder efter en god kamp 6 – 2.
Kamp nr. 6 på udebane imod Kolding IF. Vi spiller en suveræn første halvleg og fører 4 – 1 ved pausen, vi er så desværre nød til, at foretage 2 udskiftninger i pausen. 2 spillere fra liga afdelingen, det kunne ses på banen. Kolding fik reduceret til 4 – 3, her havde vi dog i samme periode 3 friløbere som blev misbrugt på det skammeligste. Vi får dog til sidst lukket kampen til 5 – 3 og yderligere 3 point på kontoen.
Vi er nu efter 6 kampe, i den rigtige halvdel af tabelen, og vi vil gøre alt for at blive der, så vi også har U17 2div. til foråret. Vi vil hermed opfordre, flere drenge til at komme og trænne med os og blive en del af vores trup.