Menu

Stor sejr til U12 i Marienlyst

Thomas Graabæk, Peter Lund
31. marts 2015 kl. 22:25
Boldklubben Marienlyst 4-10 Vejle Boldklub

Boldklubben Marienlyst havde inviteret Vejle Boldklubs årgang 2003 (U12-A) til en træningskamp på deres kunstgræsanlæg. 

Kampen var delt op á 3 halvlege. 1. halvleg med en varighed på 25 min. 2.+3. halvleg med en varighed på 20 min. 

 

1. Halvleg: 

VB starter med gode offensive takter hvor vi får flyttet bolden fint rundt. Boldomgangen er desværre for langsom, hvilket betyder, at vi mister nogle dumme bolde, som giver BM nogle kontrastød. Sebastian Hansen måtte til behandling for et lille skrub han modtog tidligt i kampen, Vildan Subasic erstattede ham. 

 

6' 1-0 BM scorer efter en kontrabold, som de kan slå ind mod bagerste stolpe og ret upresset gøre det til 1-0
11' 1-1 VB scorer. Kasper Siersbæk med et indlæg som Niklas Sigtenborg får snittet i mål. 
16' 2-1 BM scorer efter hjørnespark, hvor de står umarkeret ved bagerste stolpe.

19' 2-2 VB scorer. Alen Merusic, finder en umarkeret Thais Paulsen, der usvigelig sikkert scorer på nært hold.

På trods af overvægt i chancer og spil, må VB nøjes med 2-2. Usikkerheden ved BMs mål kan måske tilskrives, at vi ikke havde Jonatan Bro og Sebastian Hansen i midterforsvaret. Sebastian kom dog ind ved starten af 2. halvleg. 

 

2. halvleg: 

Efter nogle små justeringer pressede vi Marienlyst godt tilbage på banen. De forbliver dog farlige på deres kontrabold og vi får dem ikke lukket ordentligt ned. 

 

4' 3-2 BM scorer efter straffespark, Sebastian Hansen falder i feltet og rammer bolden med hånden. 

10' 3-3 VB scorer efter formidabelt samspil mellem Ayuub Achmed og Alen Merusic, som ender med en sikker scoring af Alen. 

13' 3-4 VB scorer efter nogle gode aktioner fra Alen Merusic, der finder Niklas Sigtenborg der sparker bolden hårdt i mål. 

17' 3-5 VB scorer. Denne gang med Niklas S. i oplæggerens rolle og Alen M. scorer sit 2. mål i kampen. 

 

Stor overvægt i spil og chancer sikrer, at vi sidder solidt på kampen. De personlige fejl blev holdt på et minimum og  det betyder vi dominerer kampen. 

 

3. halvleg: 

En halvleg hvor VB viser, at vi har et ekstra gear og sætter derved BM til vægs med en stærk præstation. 

 

7' 3-6 VB scorer. Endnu engang med Alen M. i oplæggerens rolle der med en kølig pasning finder Batughan Öksum som scorer.

10' 3-7 VB scorer. Rasmus Winding modtager en flot stikning fra Alen M. og scorer sikkert.

14' 3-8 VB scorer. Alen Merusic med sin 5. assist i kampen. Ayuub A. er målscoreren.

16' 3-9 VB scorer. Ayuub A. scorer sit 2. mål i kampen efter oplæg fra Vildan S. 

18' 3-10 VB scorer. Ayuub A. fuldender sit hattrick efter godt forarbejde fra Kasper Siersbæk.

19' VB brænder straffe. Anfører Christoffer Møller (Målmand) brænder straffesparket og BM scorer på den efterfølgende kontra.

19' 4-10 BM scorer. Kontra efter brændt straffespark. 

 

En god præstation mod et fint hold. 

Kampen slutter med en Vejle-sejr på 10-4. 

 

Truppen til dagens kamp: 

Christoffer Møller (a)

Vildan Subasic (1 assist)

Jonatan Bro

Sebastian Hansen

Alen Merusic (2 mål, 5 assists)

Kasper Siersbæk (2 assists)

Rasmus Winding (1 mål)

Ayuub Achmed (3 mål, 1 assist)

Thais Paulsen (1 mål)

Batughan Öksum (1 mål)

Niklas Sigtenborg (2 mål, 1 assist)

Luk