Menu

Træneroprustningen fortsætter for ungdomsholdene

Peter Lund
30. januar 2017 kl. 20:11

For en god uge siden bragte vi nyheden om en stor trænerrokade i ungdomsafdelingen. Nu fortsætter ændringen i organisationen for Vejle Boldklubs ungdomshold.

Jesper Gejl Larsen har valgt at stoppe i klubben som U14 cheftræner da det logistisk set ikke kunne kombineres med bopæl i Varde. 
På U14 overtager nu tidligere U16 Elite træner Anders Bo Mikkelsen. Anders har efterhånden været i VB i mange år og er yderst kompetent U14 træner, som vi har store forventninger til. Anders Bo får Anders Schytz som assistent på U14. Anders Schytz har senest fungeret som U10 træner og har i flere år været en del af U10-U12 afdelingen samt KUV.

På U16 overtager John Andersen. John vil dermed fungere som cheftræner for både U16 Elite samt amatørafdelingens bedste seniorhold, som spiller i Serie 1. John Andersen har netop bestået A-træneruddannelsen og glæder sig til at bruge sine nye kompetencer i et rigtig spændende job.

Luk