Menu

U16 Vest 1: Optakt ugens kamp mod Kerteminde Boldklub samt interview med Edmond Kurshumliu

18. april 2017 kl. 15:01

U16 Vest 1: Optakt ugens kamp mod Kerteminde Boldklub samt interview med Edmond Kurshumliu

Kampoptakt: Kerteminde Boldklub vs. Vejle Boldklub, U16 Drenge Vest 1 Pulje 452

Så er det blevet tid til at genoptage DBUJylland turnering for U16 Vest 1, efter at det i påsken stod på deltagelse i rigtig mange træningskampe for de fleste af spillerne. Skoleferien bød på træningskampe mod Odder IF, Tromsø IL og to gange mod HB Køge, så der har været godt gang i bentøjet hos de fleste.

Tirsdag d. 18/04-17 venter en svær opgave med en udekamp med lang transporttid på en hverdag. Her skal holdet køre en længere tur til nordøst Fyn og møde Kerteminde Boldklub. Kerteminde ligger fornuftigt til i tabellen, med seks point i tre kampe, og kan med en hjemmesejr faktisk spille sig op på en delt førsteplads. Fynboerne har tabt knebent 1-2 til AC Horsens og herudover vundet 2-1 over Kolding og 3-0 over Skibet IF.

Kerteminde Boldklub og Vejle Boldklub har mødt i hinanden en del gange de seneste sæsoner i DBUJylland turneringen. I sidste sæson blev det til to klare VB-sejre på hhv. 4-0 & 5-0, men tidligere har der været tætte opgør mellem holdene i U15-tiden. For drengene fra Jyllands Rubin, kan en sejr bringe holdet alene på førstepladsen, efter at IF Lyseng/AGF, med et nederlag påskemandag til Skibet IF, satte point til for første gang i indeværende turnering.

Kampens spilles på Kerteminde Stadion, Enggade 19 5300 Kerteminde, med kampstart kl. 18.30. Kampens dommer bliver Zameer Ahmad Nasiri og der forventes en temperatur på 4 grader med en jævn vind undervejs. For de som er forhindret i at møde op og se kampen i egen person, vil der være mulighed for at følge med på LIVESCORE inde på DBU.dk under kampen og app’en KampKlar, ligeledes under kampen.

Interview med Edmond Kurshumliu

I forbindelse med optakten til denne kamp, kommer her et spillerinterview med Edmond Kurshumliu fra Vejle Boldklubs U16 Drenge Vest 1 trup – kom lidt tættere på ham og læs om hans forventninger til opgøret:

I: Edmond, hvad gik påskeferien med?

Edmond: Den er ikke gået med af slappe af. Der er blevet spillet en masse fodbold og trænet.

I: Kampen mod Kerteminde Boldklub, hvad kan du forvente dig af den kamp?

Edmond: Jeg forventer helt klart en sejr til Vejle Boldklub og rigtig mange mål og godt spil af Vejle Boldklub.

I: Du har spillet en del gange mod Kerteminde Boldklub, hvad karakteriserer det hold?

Edmond: De spiller meget fysisk og har en stærk og solid midtbane, som jeg har spiller over for mange gange. Det er sådan det, synes jeg – spiller fysisk fodbold.

I: Din egen start på DBUJylland turneringen; der er spillet tre kampe og du har været med i dem alle. Hvis du skal sætte et par ord på, hvordan din egen udvikling går?

Edmond: Jeg synes, at det går rigtig fint. Jeg synes, at jeg har været rigtig god og været med til at skabe balance på holdet og jeg synes min udvikling har været rigtig god. Jeg har spillet godt og det har holdet også; ja, faktisk har hele holdet udviklet sig rigtig godt.

Luk