Menu

U16 Vest: Spillerinterview med Emil Sand og weekendens kampoptakt

image
Malte Skau
25. marts 2017 kl. 00:28

Kampoptakt: Vejle Boldklub vs. Dalum IF, U16 Drenge Vest 1 Pulje 452

Efter at have åbnet DBUJylland-turneringen med et lokalbrag mod AC Horsens sidste weekend, har U16 Vest 1 holdet sin første hjemmekamp i turneringen. Denne finder sted lørdag d. 25/03-17 på kunstgræsbanen ved Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28 7100 Vejle, med kampstart kl. 13.30.

Fynboerne har, ligesom Vejle Boldklub, spillet én kamp i turneringen. Den endte med et snævert 1-2 nederlag mod IF Lyseng/AGF. Dalum IF sluttede som nummer to i efterårets U16 Drenge Vest 1 pulje efter netop Vejle Boldklub – begge efterårets opgør mellem Vejle Boldklub og Dalum IF i den pulje endte 2-2, så der er lagt i kakkelovnen til en spændende og intens dyst.

Kampens dommer bliver Mads Torntoft og der forventes en temperatur på 10-12 graders varme med en let vind undervejs. For de som er forhindret i et møde op og se kampen i egen person, vil der være mulighed for at følge med på LIVESCORE inde på DBU.dk under kampen og app’en KampKlar, ligeledes under kampen.

I forbindelse med optakten til denne kamp, kommer her et spillerinterview med Emil Sand fra Vejle Boldklubs U16 Drenge Vest 1 trup – kom lidt tættere på ham og læs om hans forventninger til weekendens opgør: Første turneringskamp

I: Vejle Boldklub U16 Vest 1 spillede deres første turneringskamp sidste weekend; 3-1 sejr over lokalrivalerne fra AC Horsens. Dette var din første DBUJylland turneringskamps for Vejle Boldklub; kan du fortælle os lidt om din debut?

Emil: Det gik rigtig godt, med en masse hårdt arbejde også kæmpede vi en flot 3-1 sejr hjem – også med to mål fra mig, så det var rigtig godt i min første turneringskamp.

Skiftet fra Kolding IF til Vejle Boldklub

I: Hvordan har skiftet fra Kolding IF til Vejle Boldklub forløbet for dig?

Emil: Det er gået rigtig godt. Jeg har fået rigtig meget læring og det går rigtig godt her i Vejle Boldklub.

I: Jeg tænker nok, at der er mange indtryk forbundet med sådan et skifte. Hvis du kunne nævne lidt, hvad skulle det så være?

Emil: Det hele går lidt hurtigere på træningsbanen og vi går lidt hårdere til hinanden. Men samtidig har alle været rigtig gode til at tage godt imod mig – jeg er blevet mødt af åbne og venlige folk, det er altid godt som ny spiller.

Weekendens kamp mod Dalum IF

I: I weekenden venter der en turneringskamp mod Dalum IF; dem har du mødt nogle gange før. Hvad kan tilskuerne forvente sig af den kamp?

Emil: Tilskuerne kan forvente sig en sejr fra Vejle Boldklub, nogle gode mål og noget flot spil.

Fodboldfamilien Sand

I: Du kommer fra en familie, hvor der er andre end dig, der godt kan spille fodbold, er det ikke korrekt?

Emil: Jo, det er det.

I: Kunne du fortælle læserne lidt om det?

Emil: Ja, min far har spillet en masse i Superligaen og lidt i både England og Norge - også min onkel som har leget lidt med de tyske drenge i FC Schalke 04.

I: Hvad gør det for din opbakning hjemmefra? Får du nogle gode fodboldfif undervejs?

Emil: Jep, det gør jeg. Min far har jo lært mig alt hvad jeg ved, så det er altså helt super.

I: Så de gange hvor du scorer på banen, så er det din fortjeneste og de gange hvor du sparker ved siden af, så kan trænerteamet kigge ud mod din far og spørge om det er ham, der har lært dig det?

Emil: Ja, det er rigtig nok :-)

I: Tak for interviewet, vi håber på en god kamp i weekenden.

Luk