Vejle B arrangerer stort internationalt U15 stævne i uge 7
Fra onsdag-søndag i skolernes vinterferie vil Vejles gader nok og blive præget af masser af unge turister fra forskellige nationaliteter. Vejle Boldklub arrangerer nemlig en stor international turnering med deltagelse af såvel store danske som udenlandske klubber.
Ud over vores eget stærke U15-hold deltager Hamburger SV, Rosenborg, OB, Stabæk, Bristol City, Ørebro, AB, Strømgodset og mange flere.
Der er således mulighed for at se U15-fodbold på meget højt niveau med både dansk, tysk, engelsk, norsk og svensk deltagelse.
De mange fodboldspillere spiser dels på Cafe Arresten og dels på Hældagerskolen. Begge steder er det U15 forældrene, der hjælper til med at servere og rydde op.
Et eneklt hold er indkvarteret privat, mens de fleste øvrige bor på Scandic Jacob Gades Hotel i centrum.
Hvert hold spiller en kamp pr dag sluttende med placeringskampe lørdag og søndag.
Alle kampe spilles på kunstbanen ved Vejle Idrætsefterskole samt kunstbanen i Bredballe.
Første kamp spilles onsdag 12.30 og er Vejle B-Kerteminde på Hældager.
De øvrige dage er der kampe fra kl 9.00
Alle deltagende hold samt hele kampprogrammet og øvrige oplysninger kan ses på nedennævnte link.
http://vbu15elitetournament.dk/
eller Facebooksiden:
Vejle Boldklub 125 years anniversary tournament for U15 Eliteteams