Menu

Vejle Boldklub U16 Drenge Liga 1 – forrygende forår: 8 sejre i 8 kampe

image
22. april 2018 kl. 21:34

TRIF

U16 Liga 1 drengene tog søndag d. 15/04-18 mod oprykkerne fra TRIF (Thorsager-Rønde Idrætsforening) hjemme på VIES; her skulle det rødklædte hjemmehold forsøge at hente den 5. turneringsejr i streg.

VB viste flot og kontrolleret spil med bolden i faserne fra felt til felt, men effektiviteten i modstanderens felt udeblev. Det blev ikke nogen køn kamp, men med resultatet 1-0, sikrede de rødblusede sig yderligere 3 point.

 

VB drengene startede godt og fik lagt en fint pres på TRIF og kom også frem til flere store chancer; uden at det dog resulterede i mål.

Efterhånden som halvlegen skred frem, kom TRIF mere med i kampen og fik også sendt en afslutning på stolpen; men ved halvlegen var stillingen stadig 0-0.

Kort efter starten på anden halvleg sender Søren Juul et fremragende indlæg ind i feltet, som Lucas Nielsen flot header i mål til fortjent VB føring 1-0.

Resten af kampen var med et overtag til VB, uden at dog blev til de helt store chancer, da TRIF stod meget kompakte og ventede på omstillinger. Ros til TRIF for at spille deres chance og kæmpe hårdt kampen igennem.

Kampen sluttede med en fortjent sejr til VB på 1-0.

 

Vejle Boldklub stillede med følgende spillere til kampen mod TRIF:

 

Andreas Jungdal (Future Vejle Klub: Skibet IF)

 

Christian Skou (Future Vejle Klub: Bredballe IF)

Søren Juul

Lucas Nielsen

 

Christian Fritsen (Future Vejle Klub: Ammitsbøl/Egtved)

Hans Høllsberg (Future Vejle Klub: Juelsminde IF)

Kasper Lange (Future Vejle Klub: Bredballe IF)

Thomas Junge

 

Mads Christiansen (Future Vejle Klub: Ammitsbøl/Egtved)

Jonas Ussing

Christoffer Simonsen (Future Vejle Klub: Bredballe IF)

 

Bænken (alle indskiftet)

Mads Eskildsen (Future Vejle Klub: Vinding SF)

Jonas Moos

Mikkel Kraul (Future Vejle Klub: Juelsminde IF)

 

SønderjyskE

Lørdag d. 21/04-18 var U16 Liga 1 spillerne så i kamp igen - denne gang mod SønderjyskE; et hold som drengene tidligere har haft det svært mod og et hold som vandt efterårsturneringen. Sønderjyderne stillede stærkt op i startelleveren med bl.a. to U16 Future-landsholdspillere samt én U17 Liga-spiller (2001’er) med på dispensation.

Det blåklædte hjemmehold havde gjort klar til kampen på en fornuftig græsbane og vejret bød på 17 grader, solskin og en let brise. Så det var lagt op til en god og spændende fodboldkamp i pæne rammer.

 

Både VB’s træner og spillere var meget motiverede og velforberedte, hvilket både kunne ses op mærkes: Fra første fløjt var drengene helt klar til kamp.

 

Det blev en tæt, chancefattig og yderst taktisk præget kamp. Gæsterne fra VB var mest på bolden overfor sønderjydernes velorganiserede hold.

VB’erne spillede solidt gennem hele kampen og holdte sig til game-planen: flere gange var det ”lige-ved-og-næsten”, med opløb til flere gode chancer, uden det dog blev til nogen scoringer. Sådan så det også ud, da uret rundede 80 minutter.

Heldigvis var der lagt tillægstid til: Ét minut inde i overtiden, lægger Mads Christiansen et flot indlæg ind i feltet, hvor Thomas Junge dukker op og header bolden køligt i mål til slutresultatet 1-0.

Med en megastærk HOLD-indsats, sikrede U16 Drengene sig dermed yderligere 3 point i Liga 1 og har nu vundet 8 gældende kampe i træk her i foråret (turnering og pokal).

Til sønderjyderne skal der lyde tak herfra for gode forhold og en tæt- og lige kamp.

 

Vejle Boldklub stillede med følgende spillere til kampen mod SønderjyskE:

 

Andreas Jungdal (Future Vejle Klub: Skibet IF)

 

Christian Skou (Future Vejle Klub: Bredballe IF)

Søren Juul

Lucas Nielsen

 

Christian Fritsen (Future Vejle Klub: Ammitsbøl/Egtved)

Hans Høllsberg (Future Vejle Klub: Juelsminde IF)

Kasper Lange (Future Vejle Klub: Bredballe IF)

Jonas Moos

 

Mads Christiansen (Future Vejle Klub: Ammitsbøl/Egtved)

Thomas Junge

Christoffer Simonsen (Future Vejle Klub: Bredballe IF)

 

Bænken (alle indskiftet)

Mads Eskildsen (Future Vejle Klub: Vinding SF)

Jonas Ussing

Oscar Jacobsen

 

Næste turneringskamp er søndag den 29/04-18 kl. 13.00, hvor Kolding IF kommer på besøg. Inden da deltager flere af spillerne i en kamp for klubbens U16 Udviklingshold mod Silkeborg IF, fredag d. 27/04-18 kl. 12.00 i VB Parken.

 

Der er også trukket lod til semifinalerne i U16 Drengenes pokalturnering: Her mødes Vejle Boldklub og FC Midtjylland/Ikast fS onsdag den 02/05-18 kl. 19.00 i Ikast.

 

Luk