Vejle Boldklub U16 Liga 1 vandt 2-0 over AC Horsens
Onsdag d. 09/08-18 kl. 16.30 udgjorde Vejle Idrætsefterskole rammerne omkring årets første regulære træningskamp for årgang 2003’s højest rangerede hold. Truppen har været i aktion tidligere på sommeren til Skaw Cup, hvor holdet endte med en samlet andenplads. Med halvanden uge til turneringsstart, var det tid til én ud af små to træningskampe, inden der er point at spille om.
Da kampen blev fløjtet op, var det med VB’erne mest på bolden og efter fire minutter fik Malte Bækgaard hjemmeholdets første store chance efter en god tværpasning af Alen Merusic. Afslutningen manglede ikke hårdhed, men derimod præcision, hvilket gjorde at bolden gik over mål.
Halvlegens første og eneste må blev scoret på hovedstød af farlige Batughan Öksüm, som flot dirigerede Alen Murisic’ indlæg op i fjerneste målhjørne. De gule fra Horsens ville også være med og de fik en gylden chance, efter at et VB-opspil blev brudt i banens højre side. Keeper Magnus Nissen var dog på plads med en rigtig flot redning.
Selvom der var overskyet, så kunne både spillere og tilskuere klart mærke at sommerens hedebølge havde tænkt sig at fortsætte. Hjemmeholdet skiftede i pausen halvdelen af markspillerne, hvorefter endnu en frisk markspiller blev sat ind, da der manglede ca. 20 minutter. Nye relationer skal skabes på banen og denne kamp kan man godt stemple som en godkendt start på dette.
Efter 48 minutter bliver Batughan Öksüm dobbelt målscorer i en periode, hvor spillet svinger lidt frem og tilbage, til kampens slutresultat 2-0, selvom der var chancer til mere. Både Simon Bjerrum Jørgensen samt Gedeon Bisimwa havde store chancer til for alvor at lukke kampen, men den sidste skarphed manglede.
8’ min. 1-0 Batughan Öksüm (assist Alen Murisic)
48’ min. 2-0 Batughan Öksüm
Vejle Boldklub startede med følgende spillere:
- Magnus Nissen /Anfører
- Mathias Andersen
- Jonathan Bro (Future Vejle klub Hover IF)
- Wilhelm Stage Olesen
- Joachim Kvejborg (Future Vejle klub Engum UI)
- Jonas Duedahl (Future Vejle klub Bredballe IF)
- Alen Merusic
- Frederik Mølgaard (Future Vejle klub Skibet IF)
- Batughan Öksüm
- Atal Rahmani (Future Vejle klub Bredballe IF)
- Malte Bækgaard (Future Vejle klub Bredballe IF)
På bænken (alle indskiftet):
- Sebastian Hansen (Future Vejle klub Engum UI)
- Gedeon Bisimwa
- Simon Bjerrum Jørgensen
- Reda Tariq
- Jacob Peetz (Future Vejle klub FB Fodbold)
- Fahad Awad
Trænere: Frank Rasmussen & Malte Skau
Næste træningskamp foregår søndag d. 12/08-18 kl. 15.00 på VIES græsbane, hvor Herning Fremad U17 Liga 1 er modstanderen.
Første gældende kamp for holdet er søndag d. 19/08-18 kl. 16.00, hvor der i VB Parken fløjtes op til DBU turneringen mod FC Skanderborg.