Vejle Boldklub U16 Vest 1 hev en storsejr med hjem fra Nordfyn
Vejle Boldklub U16 Vest 1 hev en storsejr med hjem fra Nordfyn
Der var dømt en lang udebanetur for en hverdagskamp, da Vejle Boldklubs U16 Drenge Vest 1 skulle en tur til Kerteminde til den fjerde turneringskamp. Turen dertil var ikke uden en smule panik, da en af chaufførerne oplevede et motorstop lige efter afgang – heldigvis kom der en lånebil til, så alle spillere og trænere ankom til Nordfyn i tide.
Motivationen var i top hos begge mandskaber – hjemmeholdet fra Kerteminde Boldklub kunne med en sejr bringe sig op på en delt førsteplads, mens at de røde fra Jyllands Rubin kunne bringe sig alene i spidsen for puljen. Kampen blev afviklet på hjemmeholdets, efter årstiden, fine opvisningsbane.
Dødbolde og højt pres prægede kampens start
Da kampen blev fløjtet op, var det tydeligt at begge hold ønskede at spille frem af banen og køre et højt presspil. Allerede i det første minut lykkedes det for Kerteminde at få sendt første afslutning af sted. I de efterfølgende 6-7 minutter var det dødbolde i begge ender, som skabte chancerne. Første VB afslutning får Jonas Bisp, der header Noah Madsens frisparksindlæg over målet. Efterfølgende er det hjemmeholdet, der viser, at de har en dygtig server, da de er tæt på at åbne målkontoen efter to nærgående forsøg i forbindelse med skarpe dødbolde. Første mål tilfalder dog Vejle Boldklub efter 10 minutter, da Noah Weng får dirigeret en frisparksbold fra Noah Madsen i modstanderens mål.
Det mål lammede hjemmeholdet, da Vejle Boldklub allerede ét minut senere kan øge føringen på et energimål af turneringstopscoreren Emil Sand, på oplæg af Noah Madsen. Minuttet derefter viser VB’s keeper, Andreas Foged, at han også er med i kampen, da han disker op med en klasseredning på et nærgående forsøg fra hjemmeholdet farlige angriber.
Giftig offensiv i VB højre side
I både det 21. minut samt det 27. minut stråler den røde offensive højre side, hvor først Jonas Bisp og derefter Noah Weng øger til henholdsvis 0-3 og 0-4 – det ene mål efter en soloaktion og det andet mål efter hurtigt kombinationsspil. Sidste stik inden pausen gik dog til fynboerne, hvor deres bedste spiller, Sebastian Maue Pedersen, flot sendte et langskud af sted fra højre side, der ente oppe i krydset – lige til Bold.dk’s sukkerbold sektion.
I pausen blev der skiftet to mand hos VB, da Andreas Broe kom ned i forsvaret og August Petersen gled ind i maskinrummet. Efter at anden halvleg blev skudt i gang, skulle tålmodigheden lige testes, da to store chancer blev brændt af VB’s angreb – fra det 48. minut og ti minutter frem, blev der dog taget gruelig revanche.
Fire mål på 10 minutter
Fire mål blev nemlig banket ind på ti minutter – to gange af Jonas Bisp, én gang af Noah Weng også ville Alvin Huseinovic også være med: 1-8 stod der på lystavlen efter 58 minutter. Bjarke Jefsen blev herefter skiftet ind for VB.
De resterende tyve minutter bar herefter præg af, at kampen var endelig afviklet og tempoet faldt. Ét mål i begge ender blev det dog til – Først fik Markus Skifter hjemmeholdets fremmødte publikum til at klappe, da han reducerede til 2-8 efter en ripost blev opsnappet i feltet; i kampens slutminutter slog August Petersen sidste søm i kisten, da han på en omstillingen scorede til det endelige resultat, 2-9.
Reaktion fra Jonas Bisp
Efter slutfløjtet lød, og holdene havde sagt tak for kamp, kom Jonas Bisp med følgende reaktion:
I: Jonas, kampen i U16 Vest 1 rækken mod Kerteminde Boldklub er netop blevet spillet færdig. Fortæl om din oplevelse inde på banen:
Jonas: Jeg synes, at det første kvarter af kampen går godt, hvor vi spiller med tempo – herefter begynder tempoet at dale lidt og vi får ikke spillet så godt sammen.
I: Hvad ender kampen?
Jonas: 9-2 til Vejle Boldklub også scorer jeg selv tre mål, så jeg er rimelig tilfreds med det :-)
I: Hvad gik godt inde på banen?
Jonas: Altså, når vi spiller hurtig og fremadrettet, så spiller vi godt sammen.
I: Hvad gik så knap så godt inde på banen?
Jonas: Jamen, det var når, vi begyndte at små-skændes og kludre i bolden. Holdte for længere i den og tog for mange berøringer og dermed ikke fik spillet sammen.
I: Jonas, din egen præstation i dag – hvilke ord vil du sætte på den?
Jonas: Altså, jeg er egentlig rimelig tilfreds; jeg scorer tre mål og det er jeg tilfreds med. I perioder skal jeg dog arbejde en lille smule hårdere, men ellers synes jeg, at det i store træk gik fint.
I: Der er rigtig mange af dine holdkammerater, som også gør det godt inde på banen. Hvis du skal fremhæve én af dine medspillere efter kampen i dag – hvem skal det så være og hvorfor?
Jonas: Jeg synes, at hele holdet gør det rigtig godt, men især Noah Weng - han arbejde rigtig hårdt for tingene og han scorede også tre mål, så det gør så også noget ved ens præstation. Så ja, jeg vil sige Noah Weng.
I: Kamp igen på fredag – hvad skal dagene der op til benyttes til?
Jonas: At restituere, gøre sig mentalt klar; ja, de ting man nu skal gøre, også gå fuldt på når kampen endelig kommer.
I: Kan vi forvente et lige så stort brag på fredag?
Jonas: Jeg ved ikke, om jeg kommer til at lave lige så mange mål – det kommer lidt an på hvilken plads, jeg skal spille. Men hvis jeg spiller angriber igen, som kommer I til at se flere mål ;-)
I: Det lyder godt, tak for snak :-)
Vejle Boldklub stillede med følgende spillere:
- Andreas Foged
- Mikkel Lindstrøm (KUV-klub Vinding SF)
- Jakob Buhl (anfører) (KUV-klub Engum UI)
- Magnus Bisgaard
- Edmond Kurshumliu
- Thomas Iversen
- Noah Weng (KUV-klub Engum UI)