Menu

Herresenior Serie 1: Sejr i første turneringskamp mod FC Skanderborg

image
Benny Gylling
14. august 2022 kl. 22:44

Lørdag d. 13/8 var der første turneringskamp for VB's førstehold i moderklubben. Turen gik til Skanderborg, som i foråret sluttede som nr 3 i deres Serie 1 pulje. 

 

Kampen blev spillet på Skanderborgs kunstgræs bane og det blev en varm omgang for spillerne. 

 

Skanderborg startede fint ud, men dog med VB i kontrol. Som kampen skred frem begyndte VB at byde ind og fik bolden til at rulle. 

 

Efter en god periode med flere hjørnespark lykkedes det også at få åbnet målkontoen. Batu lagde en god bold ind som Jeppe Middelbo fik skubbet ind over stregen tæt under mål. Godt for debutanten at få åbnet målkontoen til 1-0.

 

Kort efter var Batu igen på spil. Han fik bolden på venstre side og drev ind over banen og afsluttede godt i kort hjørne til 2-0 efter 36 minutter. Det blev også stillingen ved pausen. 

 

Varmen spillede meget ind på spillet idag og VB forsøgte at dosere spillerne og skiftede en del gange, men spillerne løste det rigtig godt inde på banen. 

Anden halvleg blev en kamp præget af individuele aktioner. Noget som en anden debutant havde flere af. Han manglede dog lige den sidste skarphed foran kassen, men en fin debut til Emil Toft, som er kommet til fra Hover ligesom Jeppe Middelbo.

Kampen døde stille og rolig ud og vi vandt kampen 2-0. En rigtig god holdindsats af de 14 der var med idag. 3 point og et clean sheet til holdet og den sidste debutant, målmand Rasmus Villadsen som også klarede det der var i dagens kamp. 

 

Næste kamp for serie 1 er på onsdag mod Give Fremad i VB Parken kl.18.30, mens vores nye serie 5 hold starter tirsdag ude mod Grejsdalen kl.19.00

Luk