serie 1 herre Hjemmesejr
Søndag skulle VB møde FC Skanderborg som de også mødte i efterårets første kamp. En kamp som Vejle dengang vandt 2-0.
Efter 2 uafgjorte kampe skulle VB forsøge at komme tilbage på vinder sporet igen.
Kampen startede meget godt for de røde, som fik trykket FC Skanderborg i bund og tilspillet sig flere gode muligheder, den største til Kasper Lange som alene med målmanden desværre ikke fik omsat det til en scoring.
Efter en halv times spil fik udeholdet sat en god omstilling igang og lykkedes med at komme hele vejen op i VBs felt og var kyniske og scorede til 0-1.
VB svarede dog hurtigt igen da et indlæg gik hele vejen igennem feltet hvor unge Marcus Andersen stod klar til at sparke den op i nettaget, 1-1.
Det lignede også at det skulle være pause stillingen, men et frispark et stykke udenfor FC Skanderborgs felt skulle ændre på det. Emil Toft sparkede flot bolden ind til 2-1 lige inden pausen.
VB havde haft mange chancer men ikke omsat nok af dem til scoring og det var det samme billede i 2 halvleg. Kampen blev ikke lukket og efter lidt klumpspil blev bolden sparket hen til en helt fri Skanderborg spiller, der sikkert sparkede den ind til 2-2 i det 91. Minut.
I stedet for at blive frustreret fik VB hurtigt gang i spillet igen og i det 94. Minut dukkede Sujeen op på bagerste stang og headede den ind til 3-2 som også blev kampens resultat til store glæde for VB lejren.
Kasper Lange, Sujeen og Marcus Andersen skal alle fremhæves i dag for stærke præstationer.
Næste kamp er på udebane, lørdag, mod Give som topper rækken.
Benny Gylling