Serie 1 med hidtil største præstation i sejr over 2. divisionshold
VB overrasker igen alt og alle. Idag gik det ud over Odders 2. divisions hold som tabte 2-1 til det unge VB hold.
Der var en del fokus punkter for de unge VB spillere. Et af punkterne var at være mentalt klar hele kampen, specielt i modgang, og VB var presset i 1. halvleg. Odder scorede et flot gennemspillet mål efter 31 minutter, men igen kom Vejle tilbage og sluttede 1. halvleg bedst af.
2 halvleg sled og slæbte den centrale midtbane bestående af Simon Nørbygaard, Jesper Stab og Ilir Jakupi og langsomt fik VB overtaget. Det var et spørgsmål om tid før sidste års topscorer Lasse Gude fik scoret, og i det 60. minut opsnappede han en bold i VBs høje pres og alene med målmanden scorede Lasse Gude sikkert.
Derefter var der optræk til et par chancer i begge ender, men keeper Michael Thor stod en flot kamp for VB. I det 80. minut var det igen det flotte opbygningsspil fra VB som afgjorde kampen. Bolden endte hos Martin Gernow i venstre side og nogle flotte løb uden bold fra de forreste gjorde plads til at Gernow driblede ind over midten og sendte bolden i fjerneste hjørne. Et super flot mål.
Cheftræner John Andersen roser alle i teamet: "I øjeblikket går alt op i en højere enhed. Vi har længe haft de samme focuspunkter og målsætninger for kampene, og det begynder at hænge ved i hovederne på spillerne samt trænerteamet. Vi sætter store krav til hinanden og det giver bonus. Men kæmpe ros til spillerne som i dag bød ind med fysik og flot fodbold. Vi er i dag igen en stærk enhed som er svære at spille imod."
Nu går turen til Alicante på træningslejr for herre seniors førstehold, hvor de sidste ting skal pudses af inden turneringsstart.
Kampens spiller blev Ilir Jakupi