Uafgjort mod Hasle
Uafgjort mod Hasle
Søndag middag skulle VB igen i kamp.
Denne gang på udebane mod Hasle.
Kampen startede godt for VB og efter 5 minutter header Kasper Lange på stolpen.
Og kort efter har både Waris og Andreas H muligheder der kunne have givet mål.
Hasle bed også lidt fra sig på omstillinger og dødbolde hvor de bl.a. havde et forsøg på overliggeren.
Sidste store Vb chance i 1 halvleg var en afslutning på underkanten af overliggeren tæt under mål. Men ingen mål i første halvleg, 0-0.
2 halvleg starter Vejle igen godt ud og efter 56 minutters spil, får Andreas H og Marcus spillet sig godt igennem på højre siden. Marcus får sendt et godt indlæg ind som Akif på flot vis får headet i mål, 1-0.
10 minutter senere får Andreas H forlænget en bold ned i bagrummet som Emil Toft løber op. Han sætter sin direkte modstander og sparker den sikkert ind til 2-0.
Så burde VB have haft kontrol over den kamp derfra, men istedet fik Hasle overtaget. Og 5 minutter efter 2-0 målet stod der 2-1.
I det 79. Minut fik en Hasle spiller gult kort hvilket var en oplagt mulighed for at få kontrol over kampen. Men istedet fortsatte Hasle med at dominere og det kostede efter 82 minutter da VB dumt smider bolden i opspillet og ikke får dækket ordentlig op efterfølgende.
VB kom til chancer gennem hele kampen og i overtiden blev det også til 2 kæmpe chancer inde i det lille felt. Først Kasper Lange og derefter Younes. Men kampen ender 2-2 som må siges at være et meget skuffende resultat.
Næste kamp er hjemmekampen på Søndag mod Skanderborg som VB mødte i sæsonens første kamp og vandt 2-0.