Flot oprykning til klubbens næstbedste kvindehold
Da klubbensi vinters tilmeldte et hold i serie 2, så var der en del ubekendte faktorer. En del piger kom fra den nuværende U18-årgang, og skulle for første gang stifte bekendtskab med seniorfodbold.
Alle ubekendte faktorer blev søndag gjort til skamme, da holdet med en suveræn 5-1 sejr snuppede en oprykning til serie 1.
Det glæder den sportslige ansvarlige, Lennart Lindsted:
"Først og fremmest kæmpe stort tillykke til pigerne, Patrick og andre omkring holdet. Pigerne har leveret et flot og stabilt efterår, hvor kun Vamdrup har formået at holde dem stangen. Vamdrup fik en lussing i den sidste kamp, og det viser et godt billede af kvaliteten på holdet. Der er et unikt sammenhold, og pigerne har fra dag et leveret varen.
Det betyder meget, at have et andethold tæt på førsteholdet. Derfor er denne oprykning perfekt, og vi sender dermed endnu et signal om, at vi vil fremad i Vejle Boldklub."
Nu venter der en velfortjent sommerferie for holdet, der efter sommerpausen skal have en ny træner. Kæmpe tak til Patrick herfra.
På onsdag kan Vejle Boldklubs førstehold så tage skridtet tilbage i divisionerne, hvis de kan slå FC Thy/Thisted i playoff kampen. Den kamp spilles i Mejrup ved Holstebro kl. 19.00.