Remis mod Odense Q for vores 3f liga hold
Dagens modstandere på Vejle Stadion var Odense Q, som ligger en placering bedre end os i puljen dog med samme pointtal. Dette gør sig stadig gældende efter resultatet 0-0 i dag.
Vi startede ellers udmærket ud fra start. Efterhånden som minutterne gik, fik vi pænt hold på kampen. Holdet havde nogle fine kombinationer, men alligevel var det gæsterne, der fik den første mulighed for at komme på måltavlen. Sådan gik det heldigvis ikke. Og flere gange i de første 45 minutter havde vi selv chancer for at komme til en føring, men man må erkende, at skarpheden ikke var til stede i dag. Selvom der på mindst et forsøg burde have stået 1-0 på måltavlen! Men trods alt stod der VB på første halvleg, så optimismen var til stede, da holdene gik ud til pause.
Efter pausen kom Odense Q mere med i kampen, og de havde da også et par giftige forsøg.
Indenfor de første 15 minutter af anden halvleg havde vi foretaget to indskiftninger. Christina Ravn afløste Laura Nyrup, og lidt senere var det unge Cecilie Christensen, der afløste Natascha Brandt. Ravn gjorde det super godt på midtbanen, og ligeledes Cecilie havde noget at byde ind med.
Selvom vi havde en giga-chance blot 2 minutter før tid, måtte vi dog nøjes med 0-0 i en kamp, som vi måske kunne have fået alle point i, hvis vi havde udnyttet vores chancer. Dog er træner Jesper Søgård tilfreds med det ene point efter en fin kamp og et par gode indhop af udskifterne.
Næste kamp er på lørdag d. 1/10, hvor Fortuna Hjørring kommer på besøg på Vejle Stadion.
Kampen spilles kl. 15:00