Smalt nederlag til kvinderne mod Kolding Q
Kristi Himmelfartsdag tog holdet en tur til Kolding Q. Så måtte det vise sig, om holdet kunne finde spil og held til at få point med hjem igen.
Efter blot 3. min. blev en ellers velspillende Katrine Beck i målet overlistet af et Kolding indlæg. Bolden sejlede lige over hende og ind i målet. Det var et dumt mål, men der var stadig lang tid af kampen tilbage. Så holdet kæmpede videre for point.
Kampen var meget lige, og Vejle pressede på til sidst. Men det gav desværre ikke udslag i et mål. Så Kolding Q løb med alle 3 point efter deres lidt tilfældige mål tidligt i kampen. Heldet fra Brøndby og OB kampene var ikke med vores damer i dag.
OB kampen sidste weekend var til gengæld en af de rigtig gode af slagsen. Og det var både rent fodboldmæssigt og pointmæssigt.
Rammerne omkring kampen i Odense var optimale og vejret var godt.
Det var en fin kamp, hvor holdene delte pointene. Det var tilfredsstillende og dejligt med point på kontoen igen.
Begge hold havde hver deres periode, hvor de dominerede kampen.
Målet blev scoret af vores back/wingback, Louise Bendtsen. Hun ramte oppe i krogen med en first-timer. Et meget flot mål!