VB pigerne sikre sig endnu en sæson i 2. div.
Inden sidste spillerunde lå 4 hold til at kunne tage de 2 pladser ned i Kvindeserie vest. VB kunne med en sejr over Lyseng selv afgøre det. Turneringen igennem har pigerne vist utrolig fight. Vi har rykket os et kvantespring siden efteråret og hvis vi bare havde udnyttet 50% af det spil og de chancer vi har haft havde vi måske slet ikke stået i den situation at skulle spille om nedrykningen. Men summa summarum så var det sådan inden sidste kamp. Fortjent – set med røde briller – nej, men resultat tavlen lyver ikke, sidste kamp var en skæbne kamp.
Det var 15 nervøse spillere som mødte ind til kampen; det kunne mærkes i omklædningsrummet og under opvarmningen. De første 20 min. halsede vi lidt bagefter og stod ikke helt tæt nok på modstanderen, men en god lang bold frem i banen førte til vores sejrs - og overlevelse i 2. divisions mål - da Isabella køligt (og med lidt ekstra høj puls) fik sat bolden ind bag Lysengs målmand. Mere skulle der ikke til og resultatet hold resten af kampen. Lørdag aften blev der festet igennem og humøret var højt.
Pigerne har været helt fantastiske sæsonen igennem og vi har virkelig udviklet os som hold, men også individuelt. Vores forsvars kæde har virkelig været presset med skader og spillere fik ny pladser, men de har virkelig løftet den opgave til UG og Vibeke har været en fantastisk sikker sidste skanse i målet og helt fortjent blev hun efter kampen kåret som Årets spiller.
Freja er en slider og fik prisen som Årets fighter. Maria har spillet sin første senior sæson og gjort det helt fantastisk på midtbanen og fik Årets udviklings prisen. Men hele holdet vandt Årets største pris, nemlig en sæson mere i 2. division og det var en fælles indsats og fortjeneste.
Kæmpe tillykke til spillerne, staben og klubben. Det har været blod, sved men ikke tåre, tværtimod en kæmpe oplevelse at følge dette hold. Vi fortsætter med at bygge på og byder nye velkommen ind i det sammenhold som spillerne har fået opbygget. Det er helt unikt.
Vi ses næste sæson.