Menu

Vejle taber til Fortuna Hørring

Anne Thomsen
20. marts 2016 kl. 11:22
Det blev til et 5-0 nederlag, da kvindernes 1. hold lørdag var i Hjørring

Kampen i dag var en kamp, der på alle måder var op af bakke. Fortuna Hjørring er en af kandidaterne til Danmarks mesterskabet. Og da vores hold samtidig var ramt af afbud (et par skader og tvillingerne Holmgård på studietur), så vidste alle at det ville blive en meget svær kamp. 

Vi får egentlig en okay start, men da målvogter Katrine Beck efter ca. 20 minutter må udgå med en skade, er det et hårdt slåg for holdet. Mille Fløe afløser Katrine i målet, og Mille stod en upåklagelig kamp. Hun kan på ingen måde klandres for modstandernes 5 mål. 

Fortuna var bare overlegen, og de er en klasse over vores niveau. Vi var overmatchet, og resultatet var helt fair. Vejle's bedste spiller på banen i Hjørring var i øvrigt anfører Charlotte Sørensen.

Nu venter så kampen om medaljerne i slutspillet. Vi må ikke have for høje forventninger, og realistisk set henter vi nok ikke så mange point. Men vi vil gerne møde de bedste hold, og det må man sige at vi kommer til. Foråret skal vi så bruge til at forbedre os, så vi er toptunet til den nye sæson efter sommerferien.

For 2 af vores spillere venter der dog også en samling med U23 landsholdet, nemlig Fatima Al-Ful og Christina Fensbæk. Jeg fangede Fensbæk og spurgte ind til hendes udtagelse:

"Jeg har aldrig været på U-landshold, men tanken omkring det har da strejfet mig. Jeg har dog aldrig gået og direkte drømt om det. Det er mega fedt, og jeg er stolt og glad for at blive udtaget. Mine forventninger er bare, at jeg håber at gøre det godt. Jeg vil nyde at have fået chancen, og så må vi se, hvorhen det bringer mig."

Luk