Menu

FORÆLDRE MØDE 26-01-2016

Anne Thomsen
27. januar 2016 kl. 09:12
Info/opstartsmøde for samtlige forældre i pigerækkerne

Tirsdag d. 26/1 var der indkaldt til info møde omkring pigefodbolden i Vejle Boldklub. Vi har i VB hold fra U8-U17. så man må sige at fremmødet kunne ligge på et meget lille sted! Kun 12 forældre var mødt op, og det var folældre til 9 U17 spillere og kun en enkelt U14 spiller.

Men vi havde et godt møde med mange informationer, og vi fik svar på nogle af de spørgsmål, som svæver lidt rundt i luften.

Status er den, at vi bl.a. har en udfordring omkring hjælpetrænere på U11 og U17. Dog har vi et håb om, at Frederik Schytte vil træde til som hjælp for Kian for U17 pigerne. Så mangler vi bare for U11, så hvis der går en forælder og brænder for at hjælpe, så kan Jens Berg godt bruge et par ekstra hænder :-)

Klubben har over vinteren arbejdet med et U12-U15 samarbejde med Hedensted IF. Dette er faldet på plads, så der vil komme fællestræninger nogle gange om året. Disse vil være både i VB parken og i mosen. Desuden vil 3f kvinderne spille en træningskamp i mosen vinter og sommer. Den første bliver søndag d. 28/2 kl. 14.

Udover det der skal foregå på træningsbanen har vi som klub brug for, at forældrene træder til og hjælper med de administrative og praktiske opgaver omkring pigerne. 

Som overordnet mangler vi MEGET en afdelingsansvarlig. Arbejdet vil bestå i at stå for budgettet, tøjbestilling og ansættelse og uddannelse af trænere. Det lyder farligere end det er, for selvfølgelig vil der være erfaren hjælp at hente, så man ikke skal stå helt på bar bund fra start.

Og så er der lige forældrerådet:

Vi vil gerne have et forældreråd på tværs af alle årgangene. Men da kun U17 holdet var repræsenteret i aftes, så fik vi jo ikke fyldt alle pladserne. Til gengæld var der 3 U17 forældre, der gerne vil tage en del af slæbet. Så håber vi, at der vil melde sig 2 forældre fra U8-U11 rækken og 2 forældre fra U12-U15 rækken.

Forældrerådets opgaver vil bl.a. være at have ansvaret for at skaffe 8-10 boldpiger til alle 3f kvindernes hjemmekampe, at få pigerakketten sat i system og have ansvar for at det kører på dagen. Derudover kunne det være rart med sociale ture og fællesspisninger på de forskellige årgange. 

Til sidst skal vi også have fundet en person, som vil have det overordnede ansvar for Hedensted-samarbejdet.

Inden man bliver alt for forskrækket over disse arbejdsopgaver, så skal det da nævnes, at hvis vi løfter i flok er opgaverne ikke skræmmende.

Målet for 2016 er derfor: Vi skal være flere hænder til at klare opgaverne, så vi i fællesskab kan gøre Vejle Boldklub attraktiv for kommende pigespillere.

Følgende forældre er foreløbig i forældrerådet:

Peter Riisberg (Freja, U17), Anita Schytte (Laura, U17) og Søren Thomsen (Sofie, U17)

Disse 3 forældre lavede en mailliste, som forældrene kan kommunikere gennem. Det var en god ide, hvis alle holdene lavede sådan en. Det gør det nemmere at få alle informationer ud til alle på samme tid.

Ellers tak for et godt møde til alle fremmødte og ikke mindst Jesper Søgård, som lægger et stort arbejde i at vores piger skal have en god oplevelse i Vejle Boldklub

 

Luk