Menu

Stor-sejr til U17 pigerne over Haderslev

Anne Thomsen
27. august 2015 kl. 09:31
U17 piger M fik onsdag aften en kæmpe sejr over modstanderne, da de var en tur i Haderslev

Onsdag aften drog holdet til Haderslev. Det var blot 2. kamp med Kian som træner, og i dag var Lars også med. Lars er hoppet ind som træner sammen med Kian, så det er super godt.

Pigerne er med det nye trænerteam blevet præsenteret for en lidt anderledes spillestil, end de plejer at bruge. Men de har taget den til sig, og det ser ud til at det er den vej holdet skal. For efter lørdagens 4-0 sejr i Varde er pigerne vist kommet ind på en sti, der giver en række flotte sejre. Forhåbentlig!

Kampen i Haderslev startede ud med, at pigerne lagde ud med 180 k/t ned mod modstandernes bane. Jeg tror ikke, Haderslev er så dårlige, som resultatet måske skulle vise, men vi spillede dem bare ud af banen. Spillet flød flot og elegant. Bolden blev spillet rundt, både i forsvaret, midtbanen og i angrebet. Der var ingen forhastede beslutninger, pigerne var meget tålmodige i omgangen med bolden. 

Alle på holdet leverede en super flot indsats, og der er ros til hele holdet. Haderslev fik ikke et ben til jorden. Man kan endda sige, at vi kunne have helt ondt af dem. Der var et par spillere hos modstanderne, som forsøgte at gøre en forskel, men det løb ud i sandet. 

Vi fik lavet 5 kasser inden pausen. Og Kian fik ret i, at kampen ville ende to-cifret.

Kampen endte med følgende målscorere: 

Cecilie Christensen: 4 mål

Caroline Cramer: 3 mål

Anni Skovgaard: 3 mål

Freja Riisberg: 1 mål

I den anden ende havde Stald i målet ikke meget at se til. Det blev til en enkelt redning, som blev skubbet ud over baglinjen. Den ene gang hun skulle være der, da var hun parat.

Nu ser vi frem til de kommende kampe. For som Lars så rigtigt sagde til pigerne efter kampen:

I spiller stadig lidt som individualister. Alle er rigtig dygtige, og når vi er spillet rigtig sammen som et hold, skal modstanderne stå tidligt op for at slå os!

Luk