U14 Liga 1: Sejr over Kolding B i en underholdene kamp
Fredag aften dannede VB Parkens kunstgræs ramme om 3. runde i U14 Liga 1 rækken mellem Vejle B og rivalerne fra Kolding B. VB-pigerne tog hjemme i mod Kolding B, hvor Kolding havde en sejr og et nederlag med i bagagen i de to første kampe. Optil kampen, havde vi enkelte små skavanker som sad over, og et par afbud, derfor er det dejligt vi har en bred trup, hvor alle yder til træning. Det gav debut til Lea(U13), og Melanie(U12), som begge to gjorde en rigtig god figur, og indhop i kampen.
Pigerne var meget fokuserede og koncentrede inden kamp, og det kunne man også se på kampens begyndelse. Vi startede ud som lyn og torden, og inden der var gået 8 minutter førte vi 2-0. Vi spiller rigtig flot fodbold, og bruger noget af det vi havde øvet på i ugens løb. Vores angrebsspil kører forrygende, vores presspil, og genpres er næsten til UG. Vores 3 offensive spillere er dem der score målene i dag, hvor der nu endelig er kommet hul på bylden - rigtig fedt at være vidne til!
De første 30 minutter har Kolding ikke en chance, og får næsten ikke mulighed for at få bolden - en af de bedste halvlege vi indtil videre har spillet. Vi kommer fortjent foran 3-0 efter 21 min, og det skulle også have blevet 4-0 og 5-0, med både skud på overlæggeren, og flere forsøg lige forbi. Efter de 30 minutter, faldt vi lidt i niveau, og invitere stille og roligt Kolding ind i kampen, som får reduceret til 3-1, på vores fejl. I halvlegen er der stor fokus på vores genpres, og at vi får stresset Kolding. De første 5 minutter af 2.halvleg er gode, og bedre end de sidste 5 minutter i 1.halvleg, hvor vi igen skaber gode chancer. Men derefter falder vi igen i niveau, om det er formen, eller usikkerheden som begynder at trænge ind - ja, det er svært at svare på. Kolding får igen reduceret til 3-2, igen på en af vores fejl, hvor vi bliver overspillet i forsvaret, og på midtbanen. I resten af kampen, var det lidt som om at kampen skulle forsvares hjem, som netop er det fodbold, vi ikke skal spille. Vi skal være det hold som tager initiativ til at spille fodbold, og vi skulle have lukket kampen til 4-2, efter igen gode muligheder, men ja - ind vil bolden bare ikke, og efter 4 minutters tillægstid, fløjter dommeren kampen af, og det ender med en 3-2 sejr i VB Parken til U14 Liga 1 holdet.
Cheftræner Oliver Lundgaard udtaler følgende efter kampen " Vores første 30 minutter er næsten til UG, pigerne finder deres topniveau frem, og når vi er på det niveau - så er det svært at slå os, og det mærkede Kolding de første 30 minutter. Derefter falder vi gevaldigt i niveau, tager de forkerte løsninger, og holder ikke vores aftaler. Vi skal arbejde videre på træningsbanen, med vores presspil, og vores boldkontrol - så vi tager den rigtige berøring, som til tider kan ende ud i boldtab. Jeg er stolt over pigernes præstation de første 30 minutter, men lidt skuffet over resten af minutterne, og det skal der bare arbejdes videre på i næste uge på træningsbanen. Det ser rigtig lovende ud, hvor vi bliver bedre fra kamp til kamp, og det virker til at pigerne er ved at lære hinanden at kende på fodboldbanen nu også, og det kommer til at kunne mærkes når vi når længere hen i sæsonen. En sejr, er en sejr, og det luner meget! - MEN vi skal fortsat arbejde hårdt videre på træningsbanen frem mod de næste kampe "
Cheftræneren roser bl.a målmanden fra de røde/hvide, som disker op med flere flotte redninger, og bl.a tager 2 friløbere i slutningen af kampen. Derudover også vores angrebskæde, som i dag alle kommer på måltavlen, med flotte scoringer, og vores 2 spillere på midtbanen som virkelig fik løbet nogle meter!
U14 pigerne har 3 gange træning i næste uge, inden de søndag d.2/9 tager imod Skødstrup SF kl.16:00 i VB Parken på kunstgræs.
Kampfakta: Vejle B - Kolding B, 3-2(3-1)
1-0 - 5 min: Ajla - assist: Camilla
2-0 - 7 min: Ida - assist: Julie
3-0 - 22 min: Camilla - assist: Ajla
3-1 - 32 min: Kolding B.
3-2 - 48 min: Kolding B.