Menu

Vejle Boldklub: Årets spillere kåret til sommerafslutning hos U5-U8 Piger

image
16. juni 2019 kl. 21:37

Selvom sæsonen ikke helt er slut hos Vejle Boldklubs yngste piger, så blev sæsonen rundet flot af til en sommerafslutning for denne afdeling, der huser klubbens yngste piger, fordelt på fire årgange.

Pigerne har nemlig gennem et helt år trænet og spillet sammen på tværs af alder og størrelse. Dette har givet et super godt fællesskab i den samlede gruppe, hvor alle piger trives rigtig godt med hinanden.

Afdelingen har i denne sæson bestået af samlet 22 piger fordelt i de nævnte aldersgrupper – og der har til kampe og stævner været spillet både 3-mandsfodbold for de yngste og 5-mandsfodbold for de ældste.

Sommerafslutningsarrangementet søndag d. 16/06-19 blev indledt med en kåring uddelt af afdelingens trænerteam bestående af Pia Graakjær, Troels Troelsen og Jesper Lorentzen – følgende priser blev uddelt:

  • Årets U5 Spiller: Clara Skau
  • Årets U6 Spiller: Olivia Graakjær
  • Årets U7 Spiller: Filippa Lorentzen
  • Årets U8 Spiller: Clara Midtiby (ikke på billedet)
  • Årets inderside: Anna Schmidt
  • Årets smil: Siena Riis
  • Årets raket U7: Luna Skovbo
  • Årets raket U8: Alma Bossen
  • Årets fighter U8: Elizan Cankaya (ikke på billedet)

Efter ”ceremonien” var der dømt hygge – først med medbragt mad og derefter leg, fodbold, spil og ikke mindst kage og candyfloss! :-)Sæsonen varer lige to uger endnu og sidste aktivitet er med overnatning for en gruppe af pigerne til Ikast Cup, i slutningen af juni måned. Derefter står den på sommerferie, hvorefter træningen starter op igen i uge 32 mandag d. 05/08-19 kl. 16.30 i VB Parken.

 

Er der piger, som er interesserede i at prøve at se, om fodbold kunne være noget for dem, er de velkomne til at prøve, når sæsonen starter op efter sommerferien. Kontakt information på trænerne fremgår her på hjemmesiden under ”Piger” => ”U5-U8”:

http://www.vejleboldklub.dk/piger/u5-u8/

Luk