Menu

Vejle Boldklub U5-U8 Piger vandt stort til stævne i Skanderborg

image
15. maj 2019 kl. 08:59
HUSK DBU Pigeraketten i VB Parken onsdag d. 22/05-19 kl. 17.00-20.00

 

FC Skanderborg var værterne til et ministævne lørdag d. 04/05-19 for U5-U8 pigerne fra Vejle Boldklub, FC Skanderborg og Virring.

 

Med godt vejr fra morgenstunden var der god stemning blandt pigerne og de fremmødte forældre. Der skulle både spilles 3-mandsbold og 5-mandsbold, så der var kampe på forskellige niveauer til det brede aldersspænd.

 

Følgende spillere udgjorde de tre hold på dagen:

 

Anna Schmidt (U7)

Clara Midtiby (U8)

Clara Skau (U5)

Elizan Cankaya (U8)

Ella Hansen (U8)

Filippa Lorentzen (U7)

Freja Linderoth (U6)

Mina Incikli (U8)

Noa Maria Egly (U7)

Nur Elmas (U8)

Olivia Graakjær (U6)

Sia Nielsen (U8)

Siena Riis (U7)

Tilde Arlbjørn (U7)

Vigga Schwartz (U7)

 

VB vandt to 3-mandskampe mod FC Skanderborg, hvor der blev spillet rigtig fin fodbold og alle pigerne fik mulighed for at prøve dem selv af og udfordre deres potentiale. VB spillede også en 3-mandskamp mod deres eget hold, så den kamp synes pigerne var rigtig hyggelig og der var stor mulighed for at de mindre spillere kunne give den ekstra gas i trygge rammer.

 

I 5-mandskampene gik det først løs mod Virring og derefter stod det mellem VB og FC Skanderborg; igen spillede VBs piger rigtig flot og vandt da også.

En hyggelig formiddag i godt vejr og med flotte fodboldpræstationer blev sluttet af med en medalje til alle spillere og et fællesbillede foran målet.

 

På pigefodbold U5-U8 er der stor fokus på det sociale og kammeratskabet og det blev virkelig manifesteret til dette stævne, hvor der var plads til store og små og rigtig venindehygge i bilerne på vej mod Vejle igen.

 

Der afholdes DBU Pigeraketten i VB Parken onsdag d. 22/05-19 kl. 17.00-20.00 – her er alle nysgerrige piger velkomne til at komme og prøve fodbold helt uforpligtende og have en sjov eftermiddag.

Luk