Menu

9 point og hul til stregen

21. september 2015 kl. 21:21
Christoffer Egemo (anføre), gør status over opstarten for serie 2.

Christoffer Egemo(anføre), gør status over opstarten for serie 2.

Vi har fået 9 point og slået hul til stregen. Alt i alt havde jeg troet på mere inden første turneringskamp.

Jeg har en blandet fornemmelse vedr. truppen, og det vi har præsteret, for til tider synes jeg egentlig vores træningspas er på et fint niveau. Ligeledes har vi de seneste kampe formået at spille bolden fint rundt, og er kommet til mange chancer. Målscoreren indikerer også at det primært er defensivt vi har problemer - vi er det hold der har lukket klart flest mål ind. Det mener jeg ikke forsvaret og keeperen alene kan klandres for, selvom en stor del af ansvaret ligger her. Vi bliver for let overlistet med lange bolde, ligesom vi til tider har store problemer med at få spillet bolden frem. Hvis vi ser bort fra de bagerste, mener jeg vi mangler noget fysik og fandenivoldskhed på midtbanen. Der er ingen som modstanderen rigtigt slår sig på og vi giver modstanderne for meget plads at spille på. Jeg ved ikke om det skyldes manglende løbevillighed eller om det er placeringsevnen det er galt med.

De mange unge spillere gør det fornuftigt. Især i det offensive, hvor vi har flere som også kan kreere noget på egen hånd. Nogle skal dog have lært at slippe bolden noget hurtigere, da spillet til tider går i stå og chancerne spilles mindre. Defensivt mangler der en del for de unge spillere, og jeg savner at der bliver taget noget mere fat. Vi har ingen som “jerner” igennem og sætter sig i respekt i kampene.

Truppen er forholdsvis delt op i “ung" og “gammel", hvilket i og for sig er meget naturligt grundet aldersforskellen, og det faktum at vi har spillet på forskellige hold i sidste sæson. På trods af at der ikke er det store sammenhold, virker det til at alle har det fint med hinanden. Efter træning/kamp er der ikke meget socialt blandt de unge, som er væk igen inden den første øl er åbnet.

For at summere op har vi haft vores udfordringer i første halvdel af sæsonen. Selvom der er meget der skal rettes til, primært defensivt, er jeg fortrøstningsfuld. De unge skal vende sig til senior fodbold, hvor der bliver spillet mere fysisk.

Luk