Endnu en spiller vender hjem til Vejle Boldklub
19 årige Rasmus D. Mortensen er 3. spiller som vender hjem til Vejle Boldklub fra Bredballe. Rasmus har trænet med VB truppen siden afslutningen i serie 1 2016. Trænerteamet ser det som en forstærkning af VB holdet at Rasmus er skiftet.
I Bredballe har Rasmus spillet senior bold siden han rykkede op som U-19 spiller, og han har stor ære af de flotte resultater som Bredballe har haft de sidste år.
Rasmus Mortensen er et fysisk pragt eksemplar og teknisk meget dygtig på bolden.
"Nu er tiden kommet hvor jeg vil prøve mig af på et højere niveau, både til kamp og træning" siger Rasmus Mortensen og fortsætter: "Der er en stærk træningskultur i VB, kamp om alle pladser på holdet, og det ser jeg som en måde hvor jeg kan flytte mig endnu mere. Både mentalt men også som spiller."
Træner John Andersen er glad for tilgangen: "Det er altid spændende at få nye spillere ind i truppen, og det skærper konkurrencen. Utroligt at der allerede er kommet 4 nye spændende spillere inden vi går på juleferie - det kunne tyde på vi gør noget rigtigt i øjeblikket i VB."
Velkommen til Rasmus Mortensen, vi glæder os til at se dig i den røde trøje til foråret 2017.