Menu

Ny sejr til Serie 2

27. februar 2016 kl. 13:49

VB vandt igen i god testkamp

 

Fredag aften spillede VB herre imod Brande IF på Givskud kunstbane.

Det blev en super god træningskamp med to hold som stod godt til hinanden . VB startede med højt pres og det gav hurtigt 2 hjørnespark. Jacob Esbensen sendte bolden lige i panden på Martin Kjartan, som scorede sikkert . Derefter sad VB på de næste 20 min og det gav flere halve chancer. Desværre hjalp vi selv Brande ind i kampen , da de på to omstillinger scorede 2 flotte mål. Det vækkede igen VB, som pressede Brande højt. Mads Lund scorede vel nok kampens flotteste mål , da han modtog bolden i venstre side, driblede ind over midten og sendte bolden direkte i mål. Igen efter en flot aflevering af Jacob Esbensen , så 2-2 ved halvleg.

I 2. halvleg sad VB igen på kampen med flotte opspil gang på gang ind over midten, hvor Eriksen , Stab , Esbensen fandt hinanden i pasningerne . Efter ca. 80 min fandt Jacob Esbensen en helt fri Lasse Gude som scorede sikkert , hvorefter VB havde flere chancer .

Det var en tilfreds træner John Andersen, som kunne glæde sig over anden sejr i træk: Vi spillede en ok god kamp. Vores høje pres bliver bedre fra kamp til kamp, men vi skal stadig arbejde med at turde spille igennem midten , men jeg kan se fremgang i alle facetter i spillet .

Kampens spiller var anfører Martin Kjartan som scorede flot mål , men også vandt utroligt mange nærkampe midt på banen .

Kamp fakta: 5 min 1-0 Martin Kjartan

15 min 1-1

21 min 1-2

35 min 2-2 Mads Lund

80 min 3-2 Lasse Gude

 

Næste opgave allerede søndag kl 13,15 mod Give på Givskud Kunstbane

Luk