Menu

VB præsenterer sommerens første forstærkning

John Andersen, Peter Lund
02. juni 2016 kl. 23:27

Kun en uge efter at VB rykkede op, og hænderne ikke er kommet ned endnu, fik cheftræner John Andersen en spændende opringning. Tidligere VB spiller vender hjem efter 2 år på AC Horsens U-19 1. divisions hold.

Det er 19 årige bomstærke Mads Guldager Boldt. Mads er en stærk midtforsvarer med godt blik for spillet, pasningstærk og god i hovedspillet.

Torsdag aften havde vi møde med Mads i VB Parken, og Mads starter op i VB tirsdag den 19 juli, som er opstart til efteråret. Mads synes det er et spændende projekt VB har gang i og da flere af hans tidligere holdkammerater netop er med, var der ingen betænkningstid.

John Andersen udtaler: "Det er en spændende spiller som er vendt hjem til VB. Mads har vi fulgt på afstand og han har været inde i en rivende udvikling. Vi er stolte og glade for han vender hjem i den røde trøje."


Luk