Menu

VBs talenter løb og spillede Fredericia FF ned i 6-0 sejr

John Andersen, Peter Lund
14. juni 2016 kl. 13:51

Der var talent U-21 kamp i VB Parken mandag aften. Kampen stod mellem VB og Fredericia FFs bedste talenter. Det var en seværdig kamp med mange tekniske finesser og flot spil. Benny Gyllings VB tropper var godt sat op, og de pressede fra start til slut Fredericia til at lave fejl, som prompte blev straffet.

Der var så lovende præstationer fra talenternes side, at man ikke kan være andet end optimist på klubbens vegne.

Kirkegaard og Eriksen fungerede godt på midten hvor de skiftede til at gå med frem. Der var flere ting som fungerede godt - det hurtige pasningspil, sideskift og det høje pres, vores offensive wingbacks med Damsbo og Ozhan. Søren Balsgaard er ved at finde sin gamle form efter langvarig skade, og tilbagevendte Mads Boldt fik godt comeback i VBs Midtforsvar.

Det lover godt for fremtiden i klubben. Samtidig har mange igen fået tilbud fra klubber udefra, men det nye setup og dygtige trænere har gjort at klubben nu kan holde på vores talenter, så de takker nej.

KAMPFAKTA

1-0 Søren Balsgaard    15 min
2-0 Martin Damsbo 46 min
3-0 Lasse Gude 51 min
4-0 Patrick Gude 65 min
5-0 Martin Kjartan 73 min
6-0    Martin Kjartan 85 min



Luk