Vejle sendte topholdet Bramming retur med 0 point
Vi vidste på forhånd at det var puljens fysisk stærkeste hold, men vi havde forberedt os godt på opgaven mod topholdet.
Vi havde haft super træning ugen op til kampen, og kunne vi finde de takter frem som spillerne lagde for dagen under torsdags træningen, var vi sikker på at Bramming ville få de svært.
1. halvleg var en meget lige kamp med chancer i begge ender, men det var alligevel VB så kom bedst fra start. Efter 20 minutter scorede Kjartan Højgaard på en helflugter efter et hjørnespark. I det 38. minut udlignede Bramming til 1-1 som var et fair resultat efter de første 45 min.
I halvlegen blev der igen snakket om roen på holdet og med bolden, at spille direkte på Brammings bagkæde, og efter nogle store chancer til VB scorede Lasse Gude sikkert på en friløber.
2-1 til VB blev resultatet - fuldt fortjent .
Cheftræner John Andersen udtaler: "Det var en spændende kamp mellem to gode hold. Ikke noget at sige til at Bramming ligger i toppen. De har en god blanding af unge talentfulde spillere, og nogle robuste rutinerede ældre spillere.
Angående vores eget hold er vi stolte af at vi kunne stå distancen mod Bramming, og oven i købet løbe fra dem til sidst. Det var en stor sejr for os, da vi kan mærke at vi har bygget andet på, end bare flot fodboldspil. Fysikken og mentalt er en vigtig brik for de unge spillere hvis de skal videre i systemet."
KAMPFAKTA
1-0 20 min Kjartan Højgaard
1-1 38 min ??
2-1 80 min Lasse Gude
Bedste spiller
Jesper Stab