Julehilsen fra bestyrelsen
Sikke et år, 2020.
Lad os starte med det uundgåelige, som året altid vil blive husket for: COVID-19, Lock Down og restriktioner for både den enkelte, virksomheder, samfundet samt foreninger – deriblandt også Vejle Boldklub. Alle jer medlemmer i VB har mærket det, nogen nok i større grad end andre. Klubben og fodbolden blev lukket helt ned i foråret, men siden da er vi heldigvis været kørende under gældende restriktioner og justeringerne af disse. Herfra skal der lyde en stor tak til alle foreningens medlemmer for en kæmpe indsats.
Alle har udvist uforbeholden opbakning til klubben i situationen, hvad enten der har været tale om tilpasning af træning til nye faconer, accept af nedlukning af dele af klubhuset eller andet. Uden jeres forståelse og opbakning vil det have været svært at opretholde det høje niveau, som klubbens hold har vist på banerne – såvel hos de store som hos de små.
Her følger en lille opridsning:
Pigesiden
Hos de yngste, har klubben oplevet en nær fordobling i antallet af medlemmer i løbet af året. U5-U7 aldersgruppen med 3-mandsfodbold har nået et to cifret antal medlemmer og hos både U8-U9 samt U10-U11 tæller hver afdeling mere end 20 spillere. Det tyder rigtig positivt for fremtiden hos pigefodbolden i VB.
U12/U13 pigerne har siden i sommers været lagt sammen og har stillet med to hold i turneringen, hvoraf det ene har været oppe og spille på højeste regionale niveau.
Det samme gør sig gældende for U15 Pigerne, der i efteråret har repræsenteret klubben på højeste vestdanske niveau i Liga 1A; i tillæg til den merit, kom de samme piger også helt til pokalsemifinalen i sommers.
Ved U18 pigerne har klubben for første gang i et stykke tid kunne stille med to 11-mandshold i turneringen, hvoraf det ene hold sluttede sæsonen af med at vinde sin Liga 1 række.
Tilbage i det helt tidlige forår afviklede klubben også sin første Blitz Cup for U14 pigehold, hvor toppen af poppen inden for pigeungdomsfodbold dystede i et rigtig godt stævne i VB Parken.
Drengesiden
Dette år havde vi igen et U19-hold tilmeldt i DBU Jylland regi. Vi ansøgte om U19 Drenge Liga 1, men blev desværre kun indplaceret i Liga 2, og måtte den rigtig lang vej, før holdet fik sig kvalificeret via to puljespil – så det igen hedder U19 Liga 1 til moderklubben i foråret 2021.
U15-holdet spillede før sommerferien pokalfinale, og tre andre hold fra klubben nåede helt til pokalturneringens semifinale stadie. Herudover kan det nævnes, at vi for anden sæson i træk spiller med i den landsdækkende U15 Liga.
I efterårssæsonen har vi været repræsenteret af hele fire(!) U13-hold på drengesiden, hvilket må siges at være imponerende.
U14 Drengene fik i efteråret en puljesejr deres Liga 1-række, hvilket er rigtig flot gået.
U17 Drenge Liga 1 tæller rigtig mange spillere i truppen, og på U16-siden har der i efterårssæsonen været to hold tilmeldt i turneringen. Begge årgange nyder godt af det gode samarbejde med VIES – ligesom tilfældet er hos U18 Pigerne.
Senior – Kvinder og Herrer
Benny Gylling er tilbage som sportschef på herre-/drengesiden, hvor året har budt på Serie 2 for herrerne. På kvindesiden har vi undervejs desværre måtte tage afsked med Steen Petterson, som sportslig ansvarlig på kvinde-/pigesiden. Som Steens afløser er ansat Lennart Lindsted, der tidligere har fungeret i lignende position i KoldingQ. På banen har kvinderne huseret i Kvindeserie Vest.
…og så det med småt
Generalforsamlingen lod vise, at bestyrelsen fortsætter uændret. Herudover er der som noget nyt startet en børneudviklingstræner, der skal inspirere til den gode børnetræning ude i samarbejdsklubberne.
Glædelig jul og godt nytår
Vi vil fra bestyrelsens side ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår 😊