Menu

3f får uafgjort mod Skovbakken

Anne Thomsen
18. oktober 2015 kl. 12:19
Kvinderne "vinder" 1 point på hjemmebane

Vi tog imod Skovbakken på en grå og trist oktoberdag. Solen brød overhovedet ikke igennem skydækket, til gengæld faldt der lidt stille støvregn. 

Kampen mod Skovbakken blev i lange perioder en kamp centreret omkring midtercirklen. Men Vejle kom ud til kampen i højt tempo, og de pressede fra start gæsterne ned på egen banehalvdel. Man kunne godt fornemme, at pigerne ville komme til at drille Skovbakken i dag, og allerhelst ville de gerne have point.

1. halvleg stod der da også Vejle på det meste af tiden. Vi spillede nogle rigtig fine 45 minutter, og modstanderne havde kun et enkelt halvhjertet forsøg på mål. De havde utrolig svært ved at komme igennem vores kompakte og velspillende forsvar. Igen i dag stod forsvaret rigtig fint, og Helstrup og Ravn fik lukket godt af i midten, så Skovbakken måtte føre deres spil ud over kanterne. 

Til gengæld havde vi så de største og de fleste chancer til at bringe os foran. Christina Fensbæk var i dag kommet i angrebet fra start. Og hun havde to rigtig gode muligheder for mål, men det blev desværre ikke udnyttet. Hun spillede ellers en god kamp oppe foran. 

Efter pausen havde Skovbakken vist fået snakket en del igennem. De lagde ud med et brag af et angreb, men heldigvis viste de ikke skarphed nok i afslutningen. Gæsterne kom mere og mere ind i kampen i 2. halvleg, men vi afviste dem stadig på fornemste vis. Og efterhånden mærkede man Skovbakken's frustration helt op på balkonen. Det endte da også med et gult kort til dem for brok. Når man ikke kan få sit spil til at hænge sammen, som man gerne vil, ja så forfalder selv de bedste til at søge forklaringen hos dommeren. 

Der var lidt chancer i begge ender, men de var ikke de største af slagsen. Måske lige bortset fra et enkelt skud fra Skovbakken, men Katrine Beck i Vejle's må fik hevet en fiberredning ud af ærmet! Og vi kan da helt ærligt også takke hende for at hente det ene point ud af kampen. Hun stod en brandgod kamp i dag.

Jesper Søgård efter kampen: "Vi fik en halv sejr i dag med det det ene point. Det var rigtig vigtigt med pointet, så står vi faktisk helt godt til at komme i slutspillet til foråret. Men vi skal altså være meget farligere på vores dødbold, især i de tætte kampe. Man vinder ikke, hvis man ikke udnytter de chancer man får i disse kampe. Pigerne havde brugt mange kræfter på deres meget løbearbejde gennem kampen. Og en kamp på sådan en våd og tung bane dræner spillerne for energi. Men vi fik 1 point, og det var det flot."

Næste kamp er lørdag d. 31/10 kl. 13 på Mosevej i Kolding. Holdet har først den næste hjemmekamp lørdag d. 1/11 kl. 13 mod ASA

 

Luk