Menu

3F-holdet sikrer sig et point i første kval kamp

Anne Thomsen
11. april 2015 kl. 19:48

Vejle's 3f liga kvinder startede kvalifikations spillet med at tage imod Sundby i VB parken på en dejlig solrig lørdag. Det var spændende at se, hvordan holdet fik startet ud i kval spillet. 

Kampen var meget intens lige fra start af. Begge hold pressede godt, og der var lidt nervøsitet at spore i begge lejre. Det var vigtige point, der blev spillet om. Vejle havde dog overtaget, og de kom til en del chancer de første 45 minutter. 

Banens beskaffenhed havde en del tilbage at ønske. Den havde lidt en del under kampen sidste for 14 dage siden, hvor den var MEGET våd. Alligevel formåede vi at være spildominerende gennem hele kampen. 

Efter pausen satte vi os helt på kampen. Der var rigtig mange chancer for mål, men marginalerne var så sandelig imod os. Sundby havde ikke en reel chance, men vi havde til gengæld et hav af skud, som kunne have givet de 3 point på kontoen. 

Holdet's indsats er fuldt ud godkendt, og det er tilfredsstillende, at vi formåede at lukke helt af for modstanderne. Det var en tilfreds træner, der kunne gå af på weekend.

Næste kamp er på lørdag i Vorup, og lørdag d. 2. maj tager vi imod ASA fra Århus i VB parken kl. 14

Luk