3f kvinder vinder på Vejle stadion
Lørdag d. 30/5 vandt Vejle's 3f liga hold den vigtige kamp mod Vorup, som blev spillet på Vejle stadion. Holdet kunne med en sejr og lidt held være landet på 2. pladsen i kvalifikationspuljen. Men da Sundby blev besejret af ASA, blev det til en foreløbig 3. plads med kun 1 point efter ASA. Den placering kan byttes om næste weekend, hvor Vejle tager en tur til Århus for at møde selvsamme ASA. Med en sejr til vejlenserne i den kamp, er vi med i kapløbet om forbliven i 3f næste sæson. Så gælder det kun om også at få de 3 point mod Viborg i sæsonens sidste kamp. Men den tid den glæde (forhåbentlig).
Kampen mod Vorup var i første halvleg en lidt ensidig affære. Langt det meste af de første 45 minutter foregik på Vorup's halvdel. Men trods 13! skud mod målet, blev det kun til en enkelt træffer i første halvleg. Vi måtte endda starte med at komme bagud på et dumt mål efter kun 10 minutter. Men Rana Ziraki får udlignet til pausestillingen 1-1.
Efter pausen kommer Vorup alt for meget ind i kampen. Vi falder for langt tilbage, og vores spil hænger slet ikke sammen. Men alligevel kommer vi frem til en del chancer. Og Louise Bendtsen bringer os da også foran med et flot skud fra højre kant. Og da Rana igen scorer, kan vi lugte sejren. Træner Jesper Søgård har følgende kommentarer til kampen:
Jeg er meget tilfreds med 1 halvleg og vores fine spil. Vi fik skabt gode situationer og gode skudmuligheder, men i afslutningerne manglede vi kvalitet. Deres mål var dumt og unødvendig, det tror jeg også målmand Katrine Beck ved .
Efter pausen spiller vi skidt og må være tilfredse med at vi score 2 mål bla glædeligt med 2 flotte mål af Rana Ziraki . Vi er på vej mod næste og afgørende kamp mod Asa med selvtillid og mod.