Menu

3F spiller uafgjort mod Kolding Q

31. oktober 2015 kl. 16:25
Vi "vinder" for 2. gang i træk en halv sejr

På en dejlig klar, men omend råkold og blæsende lørdag eftermiddag, havde en lille flok vejlensere trodset kulden og var draget mod syd for at heppe på Vejle's kvinder. Og ind i mellem fik vi da også varmen i fingrene, for holdet spillede en god kamp mod puljen's nr. 3. Sidst vi mødte Kolding var i august, hvor vi indkasserede et nederlag på 0-3. Men i dag fik vi revanche. Holdet spillede sig nemlig til et enkelt point i en målløs kamp.

Kolding pressede som forventet godt på fra kampstart. Men selvom de havde meget af spillet, så blev de egentlig ikke så målfarlige. Vi skulle hele 15 min. ind i kampen, før de havde deres første forsøg, og bolden strøg da også heldigvis over målet. 7 min. senere sker der en fejl i vores venstre forsvar som gør, at der bliver lidt forvirring inde foran Katrine Beck i målet. Katrine får dog smidt sig ned i mængden og får fat på bolden. 

I den anden ende får vi også lidt løse chancer. Bl.a. bliver Sara spillet fri foran målet, men hun får ikke afsluttet første gang, og så var den chance forpasset. Senere er vi lige ved at bryde igennem i vores højre side, men det bliver ved det. 

Til gengæld er det lige ved, at Kolding kan bringe sig foran blot 3 min. før pausen. Mille Gejl får rundet Trine på backen, men Mille's skud går heldigvis over målet!

4 min. inde i 2. halvleg bliver der dømt gult kort til Sara Holmgård. Det var en lidt hård kendelse, idet hun er fri for mål, men Kolding's keeper smider sig ned i fødderne af hende. Fra sidelinjen ser det ud til, at Sara rammer bolden, og da det er keeperen selv, der skaber den farlige situation, burde det måske ikke være dømt. 

Da Kolding sætter Lotte Troelgaard ind, bliver vi tilbøjelig til at trække os hjem i forsvarsposition. Samtidig er trætheden måske også ved at melde sig? Det giver mere plads til modstanderne, og de får da også fyret nogle skud af. Men i løbet af kampen's sidste halve time præsterer Katrine Beck ikke mindre end 5! pragtredninger. Hun må siges at være vores redning i dag. 

Efter kampen fik jeg en snak med Christina Ravn:

"Vi spillede en rigtig god 1. halvleg. Der var parathed og en stor vilje i duellerne. 2. halvleg bliver til gengæld mere giftig. Da Lotte kommer ind for Kolding skal vi slås noget mere for bolden. Men vi gør det godt i duellerne.

Vi har en god keeper og en god bagkæde. Og der er stor tillid i bagkæden som gør, at vi får clearet fint."

Hun bliver spurgt, hvad hun mener de sidste rokeringer har betydet for holdet og spillet:

"De rokeringer der er lavet på holdet til de sidste to kampe har givet holdet lidt mere dynamik. Fensbæk er hurtig oppe foran, og hun presser modstandernes forsvar konstant. Samtidig er det som om, at Taz er født på ny. Hun er duelstærk på midten og hun har en god fysik. 

I slutningen af kampen bliver vi trætte, men vi formår at holde 0-et og det ene point."

Luk