Kvinderne får 1 point i Ballerup
Kampen mod BSF på udebane var en vigtig kamp om pointene. Begge hold havde brug for point. Og kampen blev da også en hel del mere spændende end det var nødvendigt, altså set med Vejle's øjne!
Vi har pæn kontrol over kampen i 1. halvleg. Det er os, der er mest på bolden, og BSF kommer ikke rigtig ind i kampen. Som det så desværre ofte sker, får modstanderne mål på en tilfældig chance i det 43. minut. Så vores piger må gå til pause med viden om, at de trods alt spil er bagud med et enkelt mål. Det er dog ikke en katastrofe, idet de sidste 45 minutter lægger foran os.
I 2. halvleg presser vi hårdt på. BSF kommer ikke til så meget. Til gengæld bliver der begået straffe i det 75. minut mod Elisabeth Markussen. Det tager Charlotte Sørensen sig af, og hun scorer sikkert til kampen's slutresultat 1-1.
Det var et meget vigtigt point for os i dag, og set gennem hele kampen var det også fuldt fortjent. Skulle der have været en vinder, burde vi have vundet. Men vi måtte nøjes med det ene point, og det skal så vise sig, om det ikke er nok til at forblive på en 6. plads i puljen.