Menu

Nederlag til kvinderne i pokalturneringen

Anne Thomsen
16. august 2015 kl. 13:01
Smalt nederlag til OB onsdag aften

Onsdag aften lagde VB parken bane til den første pokalkamp for vores damer i den bedste række. Det blev desværre også den sidste  for denne gang. Men kampen var en af de bedre. 

Inden start overrakte Finn Larsen blomster til Natasha Brandt som tak for hendes 50 kampe for 3F.

OB kom stormende frem fra første fløjt, men vejle holdt dem fra fadet indtil 54 minutter inde i kampen. Til gengæld så VB pigerne gult hele fire gange i kampen! Et eller to gule kort kunne måske diskuteres, men fakta var, at vores hold kæmpede med alt hvad de havde, og det måtte så koste et par lidt for hårde frispark. 

De første 45 minutter stod der mest OB på. Men efter pausen kom Vejle godt med i spillet, og vi fik spillet os frem til nogle chancer. Gæsterne scorede dog på en chance, som måske ikke burde være opstået. 

Nu gælder det så turneringen, og holdet kan med deres exit i pokalen koncentrere sig 100 % om 3f puljen. 

Træner Jesper Søgård udtalte efter kampen: 

Det var en flot kamp. Jeg er tilfreds med indsatsen, bl.a. leverede Helstrup en god indsats, Laura Nyrup spillede en kanon kamp og Marika løftede sin opgave fint.

Søndag kl. 13 spiller holdet mod Skovbakken på udebane. Kampen kan som et nyt tiltag fra DBU ses live på Mycujoo's hjemmeside

 

Luk