Menu

Serie 2: arbejdssejr i VB Parken

30. april 2015 kl. 10:27

VB - Horsens B 3-2 (1-0)

14. 1-0 Louise Coker ...
51. 1-1
54. 2-1 Louise Coker
70. 3-1 Pernille Pedersen
76. 3-2

Kønt var det ikke. Faktisk langt fra... Men med arbejdshandskerne på kommer man langt, og det rakte til tre point på en stormomsust bane 3 i VB Parken mod Horsens Boldklub.
En hård vind på tværs af banen skabte nærmest Østjysk Rekord i indkast og ødelagde ethvert tilløb til rytme i en svagt spillet serie 2 kamp. Gæsterne fra Horsens spillede ikke poleret fodbold, men præsenterede sig som fysisk stærke, aggressive duelspillere, så VB havde begge hænder fulde.
Med en højtstående Horsens-bagkæde, som ikke var verdens hurtigste, fandt VB-pigerne hurtigt ud af at spille bolde ned i bagrummet, så hurtige Louise Coker kunne komme i løbeduel med HB-pigerne. Det gav flere VB-chancer i kampens start, og Coker kunne da også med Anne le Fevres fine assist bringe sit hold foran efter et kvarter på et tidspunkt, hvor Horsens var decimeret med et gult kort.
De gulblusede fik sig dog ædt ind i kampen, men VB-keeper Frida Møller tog, hvad der kom inden pausen.
Kort ind i anden halvleg fik gæsterne dog udlignet, men Louise Coker slog straks kontra med en ny friløber til 2-1. Pernille Pedersen, kampens VB-spiller, syntes at afgøre kampen med 20 minutter igen, da kun kanonerede et oplæg fra søster Malene i mål.
HB fik dog reduceret, og en storspillende Frida Møller måtte endog have stolpen til hjælp for at forhindre en udligning, ligesom Pernille Pedersen også skabte lidt for meget spænding i overtiden med en lidt nonchalant handling...
Sejren blev - målt på antallet af chancer - fortjent hevet i land, og hvad gør det så, at der ikke følger nogen skønhedspris med...?
Anne le Fevre var efter en skadesplaget tid igen i stand til at gennemføre 90 minutter, og anføreren ydede en jætteindsats.

 

Luk