Menu

Nederlag til 3F liga holdet trods god kamp

Anne Thomsen
28. februar 2016 kl. 20:16
Holdet spillede en flot kamp i Hedensted

Kampen i dag blev spillet på Hedensted IF's kunstbane mod deres drenge U15 hold. Vejle startede fint ud med mere eller mindre at være i boldbesiddelse de første 8 min. af kampen, inden HIF kom over på vores banehalvdel i et regulært angreb. Det blev en særdeles fin kamp fra begge hold. Vi havde efter blot 7 min. to KÆMPE chancer for at bringe os foran, men marginalerne var ikke med idag. Til gengæld kunne HIF bringe sig på 1-0 efter et hurtigt og effektivt angreb. Dette var også resultatet, da dommerens fløjte lød til pause efter 40 min. (der blev spillet 2X40 min i dagens kamp).

Kort inde i 2. halvleg opfangede Fensbæk en bold på modstandernes banehalvdel, og hun kunne frit løbe ned og score til en udligning. De næste 20 min. blev der fightet fra begge sider, men det blev drengene der kunne bringe sig foran til slutresultatet 2-1. Målet kom efter et hjørnespark fra HIF, som over flere omgange ikke blev clearet ordentligt, så der opstod en tilfældig chancen i tumulten.

Jesper Søgård udtaler efter kampen:

"Det var en super kamp i dag. Der var ingen tvivl om. at VB var bedste hold, og resultatet i en træningskamp er ikke det primære. Selvom vi selvfølgelig spiller for at vinde, så er det vigtigt, at vores oplæg og taktik lykkes. Og holdet spillede i dag som aftalt. Samtidig er det glædeligt at se en stærk central midt i form af Karen Holmgård og Natascha Brandt. Sara Holmgård gjorde det flot på venstre back. Fatima Al-Ful er en dygtig spiller, som bare kan noget ekstraordinært med en bold. Til sidst er det glædeligt, at Fensbæk får scoret i dag, samtidig med at hun spiller en god kamp."

Næste og sidste træningskamp er lørdag d. 5/3 kl. 13:45. Denne kamp spilles mod Skovbakken på deres hjemmebane.

Luk