Referat fra generalforsamling 2020
Referat fra generalforsamling Vejle Boldklub Moderklubben
Torsdag d. 20/08-20
Valg af dirigent
Hans Jørgen Lund blev valgt som dirigent
Vedtægterne blev gennemgået og generalforsamling blev dømt lovlig indvarslet jf. vedtægterne.
Bestyrelsen beretning om klubbens virksomhed i dit forløbne år
Thomas Foged, formand for bestyrelsen, afgav sin beretning om året der gik – i hovedtræk, blev der berettet om følgende emner i overskrifter:
- Foreningen og medlemmerne har klaret Corona-krisen rigtig flot.
- Der er afsat midler til både opgradering af faciliteter i cafeterieområdet og materialerum, en sommerfest for U15 og nedefter samt bidrag til sociale arrangementer hos U16 og opefter.
- Pige-/kvindestrategi er udarbejdet i løbet af det forgangne år.
- Det bedste tilbud i Vejle for de yngste pigehold.
- Krav til talentudvikling hos DBU er støt stigende hvilket bl.a. har gjort at U15 eliterækken er landsdækkende.
- Børneudviklingstræner er ansat.
- Der venter en strategisnak omkring drenge-/herreområdet i efteråret 2020.
- Ros til samarbejdet med Eliten (VB Alliancen).
- Opfordring til frivillighed omkring bemanding af cafeteriet.
- Glad for regnskabet, der giver muligheder for at udvikle klubben.
- Helt fantastisk fodboldanlæg, forrygende spillere og dygtige træner/ledere.
- Tak til resten af bestyrelsen for godt samarbejde.
- En tanke til de VB’ere som vi har mistet i det år, som er gået.
Beretningen kan i sin hele fulde længe læses her.
Fremlæggelse af regnskab
Jakob Thygesen fra bestyrelsen kunne berette om et rigtig tilfredsstillende overskud, der ligger en del over det forventede budget. Der blev i tillæg orienteret omkring det arbejde med strategi, som ligeledes fremgik af bestyrelsens beretning.
Af indkøb til at styrke det sportslige set-up, er der bl.a. afsat midler til indkøb af et VEO-kamera.
Slutteligt kunne Jakob opsummere med at regnskabet viste en solid egenkapital.
Generalforsamlingen kunne godkende regnskabet.
Indkomne forslag
Ingen forslag er indkommet til behandling.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Jakob Thygesen og Annette Meiniche Jørgensen var begge på valg og blev genvalgt.
Valgt suppleant til bestyrelsen
Annette Kruse genopstillede ikke som suppleant til bestyrelsen. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til på et senere tidspunkt at udpege en egnet kandidat.
Valg af revisor
Niels-Ejnar Gammelgaard blev genvalgt som revisor.
Suppleant af revisor
Mads Peter blev genvalgt som suppleant til revisor.
Eventuelt
Ingen emner under eventuelt.