Serie 1 lagde ud med sejr
En fysisk hård kamp i VB Parken med den rigtige vinder. 3 vigtige point til Vejle i en fortjent 3-0 sejr.
Starten var en meget lige kamp. Begge hold skulle lige kigge hinanden an, men ud af det blå i et flot opspil fandt Jesper Stab med en flot stikning Jonathan Emdal som scorede et flot langskudsmål til 1-0 i det 23. minut.
Resten af 1. halvleg sad VB på med det ene flotte opspil efter det andet.
I det 43. min gav det igen pote, da kampens spiller Lasse Gude sendte en bold i hovedet på Martin Damsbo som lukkede 1. halvleg til 2-0 føring.
2. halvleg var knap kommet igang før at debutanten Osie Kwaku fik direkte rødt kort for en nødbremse. Derefter spillede Vejle bolden rundt med stor tålmodighed og Åbyhøj brugte mange kræfter på at jagte bolden. I det 63. min fandt Lasse Gude igen Martin Damsbo i en dyb stikning og Damsbo scorede sikkert sit andet mål i kampen.
Ved 3-0 målet havde Åbyhøj et skud på stolpen, og optræk til et par chancer, men VB defensiv stod godt og lukkede helt af.
En god start af de unge VB spillere der også har bygget fysik på i forhold til 2016 sæsonen.