Menu

VB Ambassadørerne i ”arbejdstøjet”

image Fra venstre: Alberte, Naya, Simon, Bastian & Oliver
17. november 2019 kl. 17:15

Til sommerfesten på Vejle Stadion i 2019, blev en række VB Ambassadører kåret - de var samlet igen i et arbejdsmøde i VB Parken onsdag d. 30/10-19.

VB Ambassadører virker som et ”udvalg”, de øvrige børne-/ungdomsmedlemmer kan se op til, og VB Ambassadørerne er tiltænkt indflydelse – lidt som et elevråd. VB Ambassadørerne er ligelig fordelt på drenge og pigesiden.

Én af ambassadørernes opgave er at deltage på et bestyrelsesmøde i VB Moderklubben, og komme med forslag til, hvad der kan gøres bedre i klubben og evt. hvilke sociale tiltag klubben kan gøre for ungdomsårgangene.

Netop dette var et af emnerne, som blev vendt til mødet d. 30/10-19 i VB Parken. En række tiltag blev diskuteret og formålet hermed er at forberede en bruttoliste, som skal fremlægges til et bestyrelsesmøde i første kvartal 2020.

Det arbejder gruppen videre med og det forventes, at de samles til endnu et møde inden juleferien. Hvis du har et forslag til dette emne, så tag fat i en af VB Ambassadørerne. Spillerne er udpeget af årgangstrænerne, og udvalgt ud fra, at de er særligt gode ambassadører for VBs værdisæt.

Ligeledes skal gruppen stå for planlægning af næste års sommerfest, hvilket også er en af de arbejdsopgaver, gruppen har på tegnebrættet.

Følgende er VB Ambassadører:

  • Alberte Løkkegård (2007)
  • Oliver Olsen (2007)
  • Naya Hauge (2006)
  • Bastian Knudsen (2006)
  • Alberte Poulsen (2005)
  • Ida Lillebæk (2005)
  • Simon Aas Larsen (2005)

Læs mere om sommerfesten 2019 her.

Luk