Menu

Fodboldbaner i VB Parken

19. april 2016 kl. 09:35
Se plan for forbedring af baner i VB Parken

Nu er forbedringen af vore fodboldbaner aftalt og planlagt.

Bane 1

Denne bliver som tidligere meddelt lagt helt om. Den bliver ikke hævet 30 cm, i stedet bliver der etableret dræn hele vejen rundt om banen udenfor banderne.

Banen bliver af en kvalitet, der kan sammenlignes med superliga baner.

Firmaet Arkil starter den 25 april, således at man kan nå at så i juni måned 2016.

Kunststof banen.

Samtidig med bane 1 bliver kunststofbanen repareret.

Cirka halvdelen af banen bliver lagt helt om og der bliver lagt helt nyt kunstgræs.

Der bliver i den forbindelse udarbejdet en revideret baneplan.

Øvrige baner

Disse bliver med store maskiner behandlet efter en speciel metode. Første gang måske allerede sidst i april, næste gang før sommerferien. Samme behandling vil sandsynligvis også blive udført i 2017.

Behandlingen burde ikke gå ud over banens jævnhed.

 

Det har været et langt og sejt sagsforløb.

Jeg vil dog hermed takke primært Vejle Kommune, men også firmaet Arkil for deres velvilje og beslutninger.

Arbejdet medfører, at vi får en opvisningsbane, der matcher Vejle Stadion og en kunststofbane, der bliver forbedret og med nyt græs.

Jeg er af den opfattelse, at vi i 2017, endelig kan præsentere fodboldbaner i VB parken af super kvalitet.

Som det har fremgået forskellige steder, arbejder vi på etablere  en kunststofbane nummer 2 i VB Parken. Sandsynligvis vil der ske en omlægning af bane 3, hvis vi lykkedes med det.

 

Formanden

Luk