Kai Johansens minde
D. 1. december 2018 døde Kai Johansen. Kai spillede i perioden 1951-1961 220 kampe for VB. Senere fulgte en lang karriere i DBU. Mange husker nok Kai som holdleder for landsholdet, hvor han blandt andet var
med ved EM-triumfen i Sverige i 1992.
Kai var VB-mand helt ind i hjertet. Derfor valgte familien i forbindelse med Kais død at opfordre til, at man – i stedet for f.eks. blomster til begravelsen – kunne betænke ungdomsafdelingen i VB.
En meget flot gestus.
Samlet er der på den baggrund indløbet 40.000 kr. til ungdomsafdelingen i VB.
Bestyrelsen har været samlet og drøftet brugen af midlerne. Bestyrelsen er enige om, at såvel pige- som drengeungdom hver betænkes med 20.000 kr. Midlerne skal bruges som et tilskud til stævner, træningslejre eller tilsvarende i 2019.
Bestyrelsen drøfter endelig fordeling med de afdelingsansvarlige.
En stor tak skal lyde til Kai´s familie.
Æret være Kai Johansens minde.
/Bestyrelsen