Nyt fra bestyrelsesmødet d. 3.3.2020
Der har været afholdt bestyrelsesmøde tirsdag d. 3.3.2020.
Bestyrelsen følger her op på de væsentligste emner på dagsordenen:
Præsentation af kvinde/pigestrategi
Mandag d. 1. marts var trænere og ledere i kvinde/pige-afdelingen samlet til et møde, hvor præsentation af bestyrelsens nye kvinde/pige-strategi, var en del af dagsordenen.
Strategien blev taget rigtigt godt imod. De grundlæggende budskaber i strategien er, at:
- Vi skal skabe fundamentet for de ældre hold via de yngre hold. Jo større børneafdeling – des bedre er chancerne for at vi har spillere til de ældre årgange
- Vi vil gerne spille på så godt et niveau som muligt – men vi skal vokse ”indefra”
- Fokus skal være på udvikling af den enkelte spiller. Det kræver samarbejde/koordinering og gode relationer mellem årgangstrænerne
- Holdene er ikke ”siloer”. Vi skal være fleksible årgangene imellem
Strategien kan læses i fuld længde her
Ungsenior/senior herrer
Bestyrelsen har indgået aftale med Benny Gylling om at varetage rollen som afdelingsansvarlig for U17-seniorherrer. Velkommen til Benny.
Benny er allerede trukket i arbejdstøjet, hvor (gen)etablering af et U19-liga 1 hold til den nye sæson står højt på opgavelisten.
Derudover går bestyrelsen sammen med Benny i april måned gang med at formulere ny strategi for U17/U19/seniorherrer.
Ros
VB Parken har den seneste måned lagt kunstgræs til hele tre Blitz-turneringer for U13+U14-drenge samt U14-piger. Stævnerne har haft deltagelse af en række af de bedste danske hold krydret med både norske og tyske gæsteoptrædender.
Alt har klappet omkring stævnerne, og vi har fået rigtig meget positivt feedback. Den ros skal sendes videre til alle, som på en eller anden måde har hjulpet til med stævnet. Tak!
Baneforhold
Det har ikke gået nogens næse forbi: det regner. Meget. Hele tiden.
Vi er opmærksomme på, at den nye kunstgræsbane har svært ved at blive afvandet – specielt i den side, som er tættest på klubhuset. Derfor er kunstgræsudvalget pt. i dialog med entreprenøren om udfordringen.
Hvis vejrguderne vil det, håber vi at kunne gå på græs ca. 1. april – der kommer særskilt udmelding herom.
// Bestyrelsen