Menu

Referat fra bestyrelsesmøde 27. januar 2015

Peter Lund
20. februar 2015 kl. 16:27

Bestyrelsen har afholdt årets andet bestyrelsesmøde. Her er referatet fra mødet.

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. Januar 2015


Flere af vores trænere er i gang med træneruddannelser, og vi har også et godt tilbud til trænerne for vores yngste årgange, idet de får mulighed for at deltage på trænerakademiet 2015.


Vi har noteret, at vi skal budgettere med en udgift til leje af kunstbaner næste år, da træningstilbuddet her i vinterperioden er uacceptabelt for flere hold.

Vi har godt samarbejde med eliten på flere områder, og senest har vi aftalt, at deres salgsorganisation også sælger vores bander og kamptrøjer.

Det er imidlertid også lykkedes os selv at lave en aftale om et sponsorat med Frøs Herreds Sparekasse, hvor de giver et kampsæt til alle spillere i U5-U12, som de selvfølgelig skal benytte til alle kampe for VB, men som også må benyttes i privat regi.

Vi mangler fortsat at besætte mange poster i organisationen, både trænere, afdelingsledere og andre, og vi arbejder hårdt på at aktivere flere af vores medlemmer, så vi sammen kan gøre VB endnu bedre.

Vi vil opdatere vores organisationsdiagram med alle trænere og deres kontaktdata, så man ikke skal ind på hver enkelt holdside for at finde oplysningerne.

Eliten har problemer fordi NOVA skolen ikke har nok ansøgninger, så det er tvivlsomt, om der kan blive en 7. klasse til næste år. Kun 2 VB’ere har søgt ind.

Luk